Beaumes de Venise AOC Tradition Cassan Cuvée Félibrige 2010

119,00 DKK 139,00 DKK (spar 20,00 DKK)
Stort anlagt Rhône-vin af en kvalitet, som selv samvittighedsfulde Chateauneuf-producenter ville være stolte af. Med sin placering lige midt i Dentelles de Montmirail er Domaine de Cassan en af verdens smukkest beliggende vingårde. På terrasser med fremragende eksponering dyrkes druerne til husets topvin, Cuvée Félibrige, som kun produceres i udvalgte årgange. Når den så til gengæld laves, er den ubetinget appellationens bedste vin.
Model/varenr.: 110 7595

Beaumes de Venise AOC Tradition Cassan Cuvée Félibrige 2010 

Stort anlagt Rhône-vin af en kvalitet, som selv samvittighedsfulde Chateauneuf-producenter ville være stolte af.
Med sin placering lige midt i Dentelles de Montmirail er Domaine de Cassan en af verdens smukkest beliggende vingårde. På terrasser med fremragende eksponering dyrkes druerne til husets topvin, Cuvée Félibrige, som kun produceres i udvalgte årgange. Når den så til gengæld laves, er den ubetinget appellationens bedste vin. 

40 år gamle Grenache og Syrahstokke fra en højtliggende parcel på kun én hektar har ydet godt et par tusind liter most, men hvilken most.

Vinen er vinficeret forholdsvist traditionelt men dog med 100 % afstilkning og lagring i foudres af nyere dato, efterfulgt af lang flaskelagring. 

Duft og smag har tætpakkede aromaer af kirsebær, blåbær, blomme, lakrids, timian, peber og sorte oliven. Der er markante tanniner, men de er af en finhed, der gør, at man snildt allerede nu kan drikke vinen med fornøjelse. Trods stor koncentration er det ikke desto mindre en vin, der er lækker at drikke. Cuvée Félibrige er med sin fyldige, maskuline stil dog ikke en ’sofa-vin’ men derimod en formidabel madvin til de voldsomme kødretter, hvor vidt det rejer sig om en simre-ret eller en rød bøf. 

Efter 5-6 års lagring, når toppen af kraften er dæmpet, fremkommer nuancer af læder og tobak, som kan få enhver Rhône-freak til at glædes over, hvor fordelagtige køb denne appellation tilbyder. 

Vi anbefaler at vinen serveres omkring de 15-17°, hvis den nydes i sin ungdom og ved en grad eller to mere, hvis den serveres fuldmoden. 

**** Decanter
***** VinAvisen
****** PENGE & PRIVATØKONOMI - Topvurdering. Citat: Perle af vin.. Panelets vurdering kr. 135,-
***** Vinforum.dk

Familien Crosets Domaine de Cassan er beliggende i den sydlige del af Rhône, 35 km nord for Avignon i departementet Vaucluse. Det ligger smukt i hjertet af Dentelles de Montmirail for foden af Mont Ventoux i en billedskøn dal, der betager elskere af naturscenerier. Jordbunden her består af ler og kalk. De stejle vinmarker, der er bygget som terrasser, høster fordelen af en exceptionel mængde solskin og et særligt mikroklima i Dentelles de Montmirail, der beskytter vinmarkerne mod hagl og sen frost, noget der ofte rammer området ved Mont Ventoux. Domænets marker ligger således på grænsen mellem appellationerne Gigondas, Ventoux og Beaumes de Venise og her angribes markarbejdet på en meget analytisk måde, med fuld respekt for naturens cyklus og med nænsom behandling af jorden (som giver den særlige terroir) såvel som vinstokkene. Filosofien er, at kvalitet skabes i marken. Domaine de Cassans samlede areal består af 27 hektar med vinstokke op til 40 års-alderen. Druesorterne er de klassiske for området - grenache, syrah, mourvèdre og cinsault. Her håndhøstes, afstilkes og vinificeres på traditionel manér. Gæringen foregår under temperaturkontrol og efterfølgende lagres vinen i store, gamle egefade. Familien Crosets egnstypiske vine har vundet mange medaljer og anerkendelse hos bl.a. Robert Parker, Guide Hachette og Revue des Vins de France.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5 % Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk