Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sydfransk vin dækker over et bredt udvalg af vine, fra de lette til de kraftige hvide, róse eller rødvine over en palet af dejlige mousserende vine til nogle af Frankrigs flotteste dessert og hedvine. Sydfrankrig omfatter en lang række små og store appellationer, men hovedområderne består af Languedoc, Roussillon, Provence og Korsika. Det er et område, der strækker sig langs hele den franske middelhavskyst fra den italienske til den spanske grænse.

Gennem de seneste år har sydfransk vin generelt gennemgået en kvalitetsstigning. Der bliver færre af bordvine og flere og flere kvalitetsvine, som kan konkurrere på lige fod med vine fra de mere kendte franske vinområder – og til en favorabel pris - Value for money så at sige.

Sorter resultater:

Duften har toner af lakrids, peber og brombær.  Smagen er  struktureret, med en dejlige syre og masser af modne fyldige tanniner. Sydfrankrig er ofte blevet betegnet som Frankrigs svar på Californien. I den forbindelse er sammenligningen kun baseret på varmen. For varmt er der. Faktisk de senere år for varmt. Man fattes vand. Det betyder, at vinstokkene tørster. De sætter få druer. Lavere udbytter til følge. Koncentrerede vine. Sorte. Og vigtigst af alt. Komplekse. For hvad Californien har i tæthed, har Sydfrankrig i nuancerigdom og fransk frækhed.

Det er håndværkere, der er på spil her. Ikke "Dress suit businessmen". Der er jord under neglene og et hjerte, der banker hårdere end solen i den tørre jord. Man er generelt ikke god til markedsføring. Så hele regionen lider under, at forbrugeren ikke kender forskellen på en Roussillon og en Saint Saturnin. Men det er Gérard Bertrand i fuld gang med at lave om på!

129,00 DKK

Meget intens og mørk vin, som møder næsen med en kraftfuld aroma af frisk frugt og blød vanilje. Den gode, fede mundfylde er rig på frugtige noter og ligger blødt på tungen inden oplevelsen rundes af med en snert af frugtcoulis af mørke bær. Cayx Le Malbec du Prince 2016, AOP er en fremragende ledsager til tapas, det bedste kød og pølser fra slagteren eller kvalitetspølser fra grillen.

189,00 DKK

* NYHED - KOM OG SMAG * Dette forrygende rødvinskup er lavet med udgangspunkt i gamle, fritstående carignan-stokke fra marker i Herault-departmentet, som groft sagt er middelhavsområdet mellem Narbonne og Montpellier. Enorme markarealer og et dynamisk team af vinmagere har givet en kvalitetsvin til en demokratisk pris. LULU er - som etiketten antyder - uprætentiøs, men det er også en moderne, afrundet og brugervenlig vin med god fylde og samtidigt en vin der havde kostet noget helt andet, havde den kommet fra fra en moderigtig appellation.

Duft og smag har afrundede nuancer af mørke skovbær, især brombær. Trods en sund fylde har LULU stadig en silkeblød frugt, en dejlig, letforståelig vin til en forbløffende lav pris.

Madmæssigt er dette vinen til hverdagsmadens små og lidt større udfordringer. Der er potens nok til en oksestegeret, men vinens blide struktur gør den også velegnet som solo-rødvin.

Man kan servere vin lidt afkølet for at fremme dens læskende attributter, men op til ca. 17-18° går også an.

69,95 DKK

Enkel, stilren og helt forrygende – Parey Dumont er inspireret af de traditionelle sydfranske ’Domaines’. Serien af vine i førsteklasses kvalitet stammer fra en vision om at vise druen selv i al dens herlighed – og udvikle de karakteristiske smage, der knytter sig til hver druevariant. Kompleks og livlig – og frugt frem for alt – serien udviser en enkel, nøgtern og aldeles fremragende refleksion af jordbunden i det sydlige og sydvestlige Frankrig. Her i form af en fløjlsblød og frugtig – og aldeles forrygende – Pinot Noir.

Collection Prestige Pinot Noir er et intenst og aromatisk bekendtskab. Blød, blank og rød i glasset med en sand symfoni af sorte frugter, skovjordbær og hindbær vældende op af glasset. Næsen er let floral med et strejf af violer. I munden er vinen som et blidt kærtegn med silkeagtige tanniner og en rund, blød struktur. Den flotte længde afdækker vidunderlige aromaer af modne, sorte frugter og sort peber.

Pinot Noir-druerne til denne aromatiske rødvin er dyrket i den vestlige del af Languedoc-regionen. Området har middelhavsklima, hvilket vil sige varme og tørre somre, der er med til at modne druerne perfekt. Mod syd grænser området op til kystlinjen, mens den mod nord indrammes af bjergkæden Montagne Noire, der er med til at balancere klimaet og bidrager med fugt og kølige temperaturer. Området er kendetegnet ved sit omskiftelige middelhavsklima med friske havvinde. Pinot Noir-druerne har det særlig godt i denne type jord, hvor det er muligt at fremstille balancerede vine, der er fulde af friskhed og frugtig aroma.

Fantastisk Pinot Noir. Druerne til Collection Prestige Pinot Noir høstes relativt tidligt på sæsonen. Druerne sorteres og afstilkes, så snart de når til vinkælderen. Gæringen sker ved kontrollerede temperaturer på 26-28°C. I løbet af 15 dage sker en daglig ’punch-down’ for at udtrække både farve og tanniner. Den malolaktiske gæring foregår i tanke af rustfri stål, på samme måde som modningen. Efter 4 måneder på sit bundfald, aftappes vinen på flaske. Anbefales til italiensk mad, lam og mørkt fjerkræ 

89,00 DKK

Manoir Grignon Cabernet Syrah er en helt fantastiks sydfransk vin som smager pragtfuld lettere afkølet. Manoir Grignon er sammenstukket af Cabernet Sauvignon og Syrah druer fra gamle, lavtydende vinstokke. Efter gæringen på rustfrit stål lagrer vinen med ny eg, der bidrager med saftige tanniner og lidt sødmefulde nuancer af vanilje, mokka og kakao. Duften giver et indtryk af en saftig, tæt vin med hovedvægten på intense, mørke bær og ristede nuancer fra fadet i form af mokka og vanilje.

69,00 DKK

SECRET BOISE GSM Grande Reserve. En rigtig lækker vin på drueblend af Grenache, Syrah og Mourvedre som er den berømte sydfranske trio GSM.

* GOLD MEDAL - Gilbert & Gaillard 2021 * Smagen af vinen er en dyb lilla farve. Kraftfuld, aromatisk, rig og elegant bouquet med noter af sorte bær, læder, mokka og krydderier. Mourvedre druen er intens i denne vins smag. Kraftig men rund, cremet, fedmefuld og en fin smag med en god længde.

Når sammensmeltningen af forfædres know-how samles sammen, med innovative teknologier og mennesker der brænder for deres land, så dannes der en fælles enhed af denne helt suveræne vin. 

Mont Saint-Baudille ligger for enden af Séranne-massivet og tilbyder et bemærkelsesværdigt panorama, der strækker sig over hele Hérault-vinsletten til Middelhavet. Fra dette områdes klima ved middelhavet, hvor der er varme og tørt, jord med ler kalksten, så bliver det ikke bedre forhold til at lave en så flot vin. Secret Boise GSM produceres et par kilometer fra Montpellier, i hjertet af Hérault-dalen.

På grund af sin aromatiske karakter er denne sydfranske rødvin virkelig en vin der skal nydes. Anbefales til stegt kød, kød med saucer, vildt, grillet kød, pate, buffet, samt fransk ostebord.

79,00 DKK

* Naturvin * En delikat og kompleks rødvin lavet på 100 % Cinsault fra gamle vinranker beplantet i kalkholdig jordbund i Aujargues, Aubais. Druerne bliver dyrket udelukkende økologisk og biodynamisk og høstet i hånden. Dyb rubinrød i glasset. Med noter af røde bær, fine tanniner og liflig syre, er denne vin et perfekt eksemplar på Sydfransk vin i moderne-stil – let, læskende og på samme tid kompleks.

279,00 DKK

Domaine d'O Pinot Noir er en 100 % ren Pinot Noir-vin, og præsenterer sig med en fortryllende rubinrød farve i denne fantastiske årgang fra 2022.


Masser af frugtagtig fylde og en solid struktur definerer denne Pinot Noir. Duften er domineret af røde bær og krydderier. Vinen leverer en forfriskende oplevelse med en mærkbar balance på ganen. De runde lette tanniner træder i kraft og komplementerer noter af ribs, hindbær, kirsebær og bløde krydderier.

Server gerne vinen til lettere kødretter, charcuteri, tapas, pasta, grillet kylling, gris, buffeter, grillet grøntsager eller fisk med tomatbaserede saucer.

Efter høsten og ankomsten til vineriet fjernes stilkene fra druerne, og de gennemgår en kold maceration på 3 til 4 dage for at udvinde maksimal frugtighed. Derefter gæres vinen i rustfrie ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 25 °C i cirka 2 uger. Under de indledende faser af gæringen trykkes "hatten" ned to gange om dagen. Når sukkerindholdet reduceres, reduceres denne teknik for at undgå overudvinding af tanniner. Målet er at bevare druens elegance og udtrykskraft. Senere modnes vinen i både tank og nye fade af fransk eg i 8 måneder.

Historien om O'et - manden bag Domaine d'O: Hans navn er Oliver. Han blev født i Beaune blandt Grand Crus i Bourgogne og voksede op mellem vinmarkerne på Château Canet i Languedoc. Vinrankerne, druerne og kældrene er en del af hans liv. Det tog ikke lang tid, før han tilbragte sine somre i vinmarkerne og hjalp med høsten. Ved at fortsætte denne vej udviklede han sin viden ved at arbejde i kældre i Mendoza (Argentina), langt fra hjemmet, men aldrig langt fra vin. Beriget af sine erfaringer og passioneret for alle aspekter af vinfremstilling besluttede han sig for at tage en udfordring op. Han ville lave sine egne vine. Terroiret i Limoux er en perfekt blanding mellem sine bourgogniske rødder og mit languedocianske hjerte. Hans mål er at genbesøge den klassiske Bourgogne Pinot Noir her i Sydfrankrig.

99,95 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler