Altadonna Chianti Classico Riserva 2011

195,00 DKK
Denne Chianti Classico Riserva er produceret på 95% Sangiovese og 5% Merlot. Vinen har gennemgået en traditionel gæring på 21 dage på temperaturregulerede fade inden den malolaktiske gæring på franske barriques. Næsen er elegant, med noter af blåbær, frisk rød frugt samt en behagelig krydret duft, der harmonerer godt med de sarte toner af tobak. Smagen er fyldig og afbalanceret. Flot håndværk, hvor frugt og tannin går godt sammen og munder ud i en frugtrig og krydret eftersmag.

Produceret af ingen ringere end den verdensberømte Wine-maker Stefano Chioccioli og hans sønner. En helt ekstraordinær god Chianti, som virkelig fortjener en god menu med kraft og saft. Stor stor vin...

Denne vin er produceret af Niccoló og Enrico Chioccioli under kyndig vejledning af deres far Stefano Chioccioli, som er en international kendt ønolog, med ansvaret for vinproduktion i flere lande, bl.a. Italien, Frankrig og Ungarn. Han har produceret over 100 vine der har fået 3 glas i Gambero Rosso, mange 92-98 points vine i Wine Speectator, Wine Enthusiast, Wine Advokate, samt 100 points af Robert Parker.

Denne Chianti Classico Riserva er produceret på 95% Sangiovese og 5% Merlot. Vinen har gennemgået en traditionel gæring på 21 dage på temperaturregulerede fade inden den malolaktiske gæring på franske barriques. Herefter lagres vinen i en periode på 14-16 måneder på franske barriques.

Den intense og flotte røde farve er det første man lægger mærke til. Næsen er elegant, med noter af blåbær, frisk rød frugt samt en behagelig krydret duft, der harmonerer godt med de sarte toner af tobak. Smagen er fyldig og afbalanceret. Flot håndværk, hvor frugt og tannin går godt sammen og munder ud i en frugtrig og krydret eftersmag.

Serveringtemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til kraftige kødretter, vildt eller modne/lagrede oste.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  13 % Alkohol.

 

Når man taler om Chianti Classico, taler man om en Chianti Classico D.O.C.G. Det vil sige en vin fra Chianti Classico-området, der har fået den højeste klassifikation. Der findes dog mange andre vine fra området end Chianti Classico D.O.C.G. En Chianti Classico D.O.C.G. er klassificeret højest muligt, og skal således også leve op til en række krav. Det er "Consorzio del Vino Chianti Classico" (Chianti Classico-konsordiet), der sætter retningslinjerne for hvordan vinen skal laves. Det er Consorzio del Vino Chianti Classico der holder styr på to D.O.C.G.'ere, den "almindelige" Chianti Classico D.O.C.G. og den "store" Chianti Classico Riserva D.O.C.G. 

 

Når Chianti Classico ofte fremhæves internationalt, er det ikke kun fordi man laver gode Chianti Classico D.O.C.G. i området, men fordi vækstbetingelserne for vin i det hele taget er fantastiske. Derfor har vinbønder i mange år også eksperimenteret med andre druesorter og produktionsmetoder end de gængse. Resultaterne er ofte uovertrufne, og mange af de dyreste vine i området, klassificeres ikke som Chianti Classico D.O.C.G., men som enten VDT eller IGT. De benævnes Supertoscanere, og navnet symboliserer, at der er tale om en fremragende vin fra Toscana, der ikke har en officiel klassifikation.


Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk