Grüner Veltliner Strassertal, Weingut Johann Topf

120,00 DKK

Let, ukompliceret vin, der på forunderlig vis kombinerer sprødhed og lyse frugter som grønne æbler med svage krydderier og stilrene mineralske undertoner.

Grüner Veltliner Strassertal, Weingut Johann Topf 

Vingården blev grundlagt i 1649, men kom først i familiens eje i 1855, da Joseph Topf giftede sig ind i familien Traufeliner, som grundlagde vingården. Siden da er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Johann Topf d. 3, som står for den daglige drift af huset.
Der bruges udelukkende organisk gødning i vinmarkerne, og man har valgt at benytte naturens egne våben til bekæmpelse af skadedyrene i stedet for giftstoffer. Dette betyder, at huset, på trods af at man ikke er certificeret, arbejder økologisk i vinmarkerne.
Hos Topf er man meget opmærksom på sin arv, og man har derfor valgt at fokusere på de lokale østrigske druesorter såsom Riesling, Grüner Veltliner, Pinot Blanc og Pinot Noir i vinmarkerne.
Det er ikke bare i vinmarkerne, at man udviser den største omhu for vinens kvalitet. Omhuen fortsætter i vinkælderen, hvor de håndplukkede druer ankommer i specialdesignede små kurve. Druerne presses meget forsigtigt ved hjælp af Pneumatic Buncher Grand Cru presse (vinpressens Rolls Royce). Efterfølgende gæres vinen ud, enten i rustfrie ståltanke eller på nye egetræsfade. Størstedelen af Topfs vinfade er specialfremstillede, så selv de mindste cuvéer kan lagres adskilt.
Kort sagt gør man hos Topf sit yderste
hver dag for at frembringe vine af den højeste kvalitet, som samtidig er identiske med områdets traditioner og terroir.
Denne vin kommer fra vinmarken Strassertal, der har en jordbund domineret af klippesten, grus og sand, hvilket skaber en lidt lettere og mere tilgængelig Grüner Veltliner.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl.

 

 

 

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk