Populær

Dom. Monthélie Douhairet Porcheret Monthélie 1. Cru Le Meix Bataille 2017

359,00 DKK

* 92 points Robert Parker/The Wine Advocate * "Aromas of blackberries, cherries, rich soil and smoked meats mingle in a complex bouquet, introducing the 2017 Monthélie 1er Cru Le Meix Bataille, a medium to full-bodied, ample and fleshy wine with good underlying structure, juicy acids and a long, subtly carnal finish. It's well worth seeking out."

Domainet med det lange navn er et lille familiebrug på 6½ hektar, fordelt på parceller i Monthélie, Meursault, Volnay og Pommard. Cataldina Lippo & Vincent Monfort overtog domænet i 2014 efter Cataldinas bedstefar, André Porcheret, der foruden rollen som vinmager her har bestredet positioner hos Hospices de Beaune og Lalou Bize Leroy (da sidstnævnte omlagde til biodynamisk drift, længe før den slags blev moderne). Der er meget få maskiner her men til gengæld meget manuelt arbejde. Dette er med andre ord rigtige vinbønder.

De håndhøstede druer afstilkes før maceration og gæring, der foregår i træfade af varierende størrelse med mulighed for temperaturkontrol. Der lagres i klassiske 228 liters træfade (pièces) i 18 måneder inden tapning. 10% af fadene skiftes hvert år.

Le Meix Bataille er en sydvendt 1. Cru i hjertet af Monthélie i Côte de Beaune, hvor domænet ejer de 1½ hektar af marken. Marken giver for området vine i den kraftige, tætte ende. 

Aromatisk er denne lækre sag domineret af røde bær; kirsebær og ribs med bagvedliggende noter af lidt mørk frugt. Der er god intensitet parret med en dejligt forfriskende syre.

Det er vin, der er nem at drikke, men som formår at forene luftighed med naturlig koncentration. Resultatet er en Bourgogne, man gerne drikker det næste glas af, lige til flasken er tom.

Nydes til fuglevildt, til en enkel, velsmagende stegeret med rødvins/fondbaseret sovs. Med tiden vil der komme aromaer i retning af læder og skovbund, der kunne passe smukt sammen med svampe eller lidt stegt foie gras. Nydes ved ca. 14-17° af et rummeligt bourgogneglas. 

Le Meix Bataille er dejlig nu, men det er også vin, der kan henlægges op til ca. 10-12 år fra høst i en god kælder.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl.  13,5 % Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk

spacer