SiWu Distillery - GIN

399,00 DKK

SiWu er et dansk destilleri etableret i 2018 i København af to tidligere Michelin-kokke med fortid hos bl.a. Søllerød Kro og Kiin Kiin, Nicolai Sivgaard og Jonas Wulff, heraf navnet SiWu. Med fælles baggrund i Michelin-køkkenet har de taget mange erfaringer med fra denne verden, og de lægger derfor stor vægt på at skabe det bedste produkt med højt fokus på, kvalitet, renhed, sporbarhed, godt håndværk samt en stor, velbalanceret og vedvarende smag og duft, hvilket denne flaske gin er resultatet af. 

Som noget helt unikt laver de alt selv i hånden og fra bunden. Fra at valse den økologiske bygmalt, mæske, gære, til triple-destillering, som først er på kobber pot still, derefter i kobberkolonne, for til slut at destillere den færdige gin i kobber pot still igen. Herefter fyldes det på flaske, og dernæst sættes der etiketter på, og nummereres i hånden. Alt dette for at de under hele processen kan følge med i kvaliteten. Det er lidt utraditionelt at lave ginens alkoholbase på bygmalt, hvilket giver en meget speciel og spændende dybde samt blød smag i spiritussen.

Deres gin er destilleret med enebær, korianderfrø, rosmarin, appelsinskal, citronskal og galangarod, der giver et meget aromatisk og vedvarende udtryk i ginen, med urtede noter fra rosmarin og enebær, frisk citrus samt et særpræget twist fra galangarod.  Ginen er meget velegnet i sin rene form, da der er arbejdet målrettet for at skabe så ren en alkohol som muligt bl.a. ved at filtrere den med aktivt kul og destillere flere gange. Med sin store aroma og smag er den især også velegnet til gin og tonic, med en kraftig kvalitets-tonic, for at få det bedste frem i ginen.

Vi anbefaler at garnere med en kvist rosmarin og et stykke appelsinskal eller rød grapeskal. Ginen er også oplagt i en cocktail grundet sin tydelige smag, hvor ginen ikke forsvinder i cocktailen. Alt i alt er denne gin utrolig alsidig. Ginen bliver produceret i ekstra small batch af omkring 100 flasker ad gangen, hvor hver flaske er nummereret i hånden.

1 flaske indeholder 50 cl. 43 % Alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk