KRENKERUP UR-PILSNER

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Ur-Pilsner er en klassisk pilsner brygget med råvarer af høj kvalitet. Den autentiske, rene og rige smag stammer fra byg der er gulvmaltet efter traditionelle forskrifter. Humlen i øllen er den klassiske Saaz humle der bidrager med en vedholdende behagelig bitterhed, og da friskhed og bitterhed ofte kommer hånd i hånd, vil Krenkerup Ur-Pilsner være den perfekte tørstslukker henover sommeren.

For at højne mundfylden er øllet brygget efter en tjekkisk tradition – såkaldt dekoktion – hvor man udtager noget af mæsken og “koger” den let ind, hvorefter den tilsættes hoved-mæsken igen. Det giver – når det er gjort rigtigt – en kompleks øl med en flot skumkrone uden at det nødvendigvis tilfører sødme til øllen.

Krenkerup Ur-Pilsner er balanceret og forfriskende – og smager af én til!

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. 
Prisen pr. flaske er incl. pant på kr. 1,-. 35,- 

Krenkerup Bryggeri ligger meget smukt ved Radsted lige uden for Sakskøbing – kun 9 km fra Oreby Mølle - og så laver de virkelig velsmagende kvalitetsøl. Øl fra Krenkerup Bryggeri er brygget med dansk malt og omhyggeligt udviklet efter det Bayerske Reinheitsgebot - en særlig brygningsmetode efter tyske forskrifter, der stiller høje krav til rene råvarer. Der er absolut ingen E-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og enzymer. Resultatet er dansk kvalitetsøl, der er brygget på vand, malt, humle, gær og intet andet.

Krenkerup Bryggeri er en moderne og innovativ del af det gamle og distingverede Krenkerup Gods. Godset er siden 1367 gået i arv fra slægt til slægt. I marts 2007 besluttede de på Krenkerup Gods, at de ville have deres eget Bryggeri. Bryggeriet satte første bryg – deres høstøl – over den 12. august 2008. Siden da er det blevet til flere forskellige varianter, og der er hele tiden nye under udvikling.

Krenkerup Gods er i den grad et besøg værd. Godset startede som sagt i 2007 en ambitiøs egenproduktion af øl, men på trods af den korte historie har øllet vundet hæderspriser allerede. Der er mulighed for at få rundvisning på bryggeriet og selvfølgelig købe eksemplarer på de gyldne dråber med hjem. Hvis I kan lide øl, bør I aldrig være i nærheden af godset, uden at svinge en tur forbi. Krenkerup Gods har også en café, der har åben i sommerhalvåret.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk