Fratelli Alessandria Langhe Favorita

139,00 DKK

Fratelli Alessandria Langhe Favorita er en personlig, tør, elegant vin med let fylde og smuk balance. En rigtig "voksenvin" med ren, stram og kølig citrusfrugt, frisk mandel, lidt grønne urter og kalkede mineraler. Nydes som en kultiveret aperitif eller til en bred vifte af forretter med fisk og skaldyr, til pasta pesto, pasta olio-aglio til vitello tonnato, pizza eller boller i selleri. Store hvidvins glas og en serverings temperatur på ca. 10° anbefales.

Fratelli Alessandria Langhe Favorita  

Denne lille familievirksomhed fra 1870 er med 5. generation gået fra at lave virkeligt gode vine, til at tilhøre eliten, ikke bare i Verduno, men er et hus, som nu nævnes, når de bedste Barolo-producenter sammenfattes. Fratelli Alessandria har bl.a. besiddelser på topmarkerne Monvigliero og San Lorenzo i Verduno samt en pæn bid af berømte Gramolere i Monforte d’Alba. Alessandria-familiens mission er ganske enkelt at producere elegant terroir-vin af bedste kvalitet.  

Hvidvinene fra Piemonte lever en skyggetilværelse, når man sammenligner med regionens verdensberømte rødvine, men hist og her produceres karakterfulde hvidvine, som det er tilfældet med Fratelli Alessandrias Langhe Favorita. De hvide sorter er dog meget lidt udbredte, eftersom producenterne ikke opnår samme høje priser for disse som for Nebbiolo. Favorita har været dyrket i Langhe siden det 17. århundrede og menes at være en variant af Vermentino bragt fra Ligurien, og den har da også mange ligheder med denne drue i form af en flot mineralitet, frisk syre, slank frugt og en grøn, urtet kant. 

Råmaterialet kommer fra tre mikroskopiske parceller med gamle stokke (totalt 0,4 hektar) omkring Verduno i knap 400 meters højde. Straks efter høsten bringes druerne turen på fem minutter fra mark til vineri, hvor der afstilkes og macereres kortvarigt, hvorefter vinen gæres på rustfrit stål ved 20-22° og derpå lagres ca. ½ år inden tapningen i juni/juli måned.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5 % Alkohol

 

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk