Populær

MENTELIBERA GALALTA WHITE IGT VENETO

179,00 DKK

Bronner - Vis os én der gætter den drue blindt, og vi skal vise dig en der har snydt. Her er den i selskab med Incrocio Manzoni og Riesling, og resultatet er skønt.

Her er for en gang skyld en vin hvor man lige stopper op efter første smag og tænker: ‘Det her skiller sig ud fra mængden - men hvorfor?’ Denne vin er nemlig lidt svær at sætte i bås med noget andet. Den starter meget sart. Farven er som et glas hyldeblomstsaft, Ikke helt klart, men heller ikke rigtig sløret. Duften er i første omgang også præget af lyse og lette noter som pæresaft, birkeskov og agurk. Men som vinen får lov at ilte en smule, kommer der helt andre og dybere dufte i spil. Der er blandt andet let brunet smør, og en smule alkoholisk fornemmes den endda også.

På smagssiden fortsætter den sarte linie, med et let præg af pomelo og citronsaft, grønne æbler, og hvide blomster. Fad fornemmes, men uden at miste friskhed. Også her ændrer udtrykket sig en del efter lidt tid, og den sidste tår i glasset vil føles enormt cremet, næsten fyldigt! Det er en af de mere interessante vine vi har smagt, dels på grund af den fornemme udvikling vinen tager i glasset, og dels fordi at det bare ikke rigtigt minder om noget andet vi har smagt for nyligt., Men pas på med denne her, for det er en af den slags vine, hvor flasken er tom før du får set dig om. Og så går du glip af den fornemme udvikling, som beskrevet ovenfor.

Calalta er et lille familieejet vinhus i byen Mussolente for foden af Monte Grappa i Veneto, der tilstræber at lave lokale og terroirdrevne rød-og hvidvine med så lidt menneskelig indblanding som overhovedet muligt.

1 kasse indeholder 6 flasker. 75 cl - 13 % Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk

spacer