Populær

A. Lété Champagne Brut Les Miscellanées Num I

269,00 DKK

En præcis, fyldig og aromatisk champagne der  - helt uset - giver gedigen kvalitet til pengene, især når det påtænkes, at vi har med champagne at gøre.

Champagne er 'big business' domineret af enorme firmaer, der bruger lige så enorme mænger penge på marketing, der kun kan hentes hjem via prisen på vinen. Det giver champagne, som de er flest, den tvivlsomme ære af at udvise verdens ringeste forhold mellem pris og kvalitet.

A. Lété er i modsætning til dette reklamecirkus en diminutiv producent med 9 hektar marker, der i dag drives af 4. generation og med et marketingbudget meget tæt på nul euro. 

Champagne Brut Les Miscellanées Num. I er næsten udelukkende fremstillet af pinot meunier-druer, men også med et lille tilskud af chardonnay og pinot noir fra egne marker omkring byen Damery i Marne-dalen, nær Épernay.

Denne cuvée hed tidligere 'Carte d'Or' men har fået nyt navn og en ny etiket; indholdet i flasken er der ikke ændret på.

I glasset præsenterer vinen sig med en fin og aktiv mousse. I duft og smag dominerer elegante noter af æble, rød frugt, citrus, ingefær og rugbrød. Stilen har dybde og fylde men er stadig sprød og frisk i en stil, der både er personlig men ukompliceret at drikke.

Mange drikker champagne med Hans Majestæt nytårsaften - og intet galt i det, men madmæssigt er champagne utrolig alsidig, og det er noget nær den mest komplette madledsager man kan tænke sig, hvis man skal vælge en enkelt vin til et helt måltid. Udover klassiske franske kompositioner, så kan man ligeledes prøve den til tapas-inspirerede retter og flere af de regionale køkkener fra fjern-østen, såfremt der ikke er skruet helt op for chili-volumenknappen.

Serveres afkølet omkring de 7-11° alt efter temperament, men husk altid, at man ikke bør bruge maskinafvaskede champagneglas, da opvaskemaskiners afspændingsmiddel sætter en effektiv stopper for vinens bobler.

Bemærk: Jule og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 02. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl. 12 % Alkohol


Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk