Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Fur Ale er en overgæret øl af typen Bitter & English Pale Ale. Brygget på tre forskellige malttyper samt tre humletyper, der tilsættes ad tre gange. Det er en rolig og klar øl med farve som rødgyldent rav. Småboblende med tæt cremefarvet skum, der giver fine blonder med lang holdbarhed. Fur Ale har en duft af velafbalancerede humlenuancer med bund af ristet malt. Smagen er aromatisk og frugtagtig med en fyldig bitterfrisk afrundet afslutning af humle. Forsidebilledet er et fossil af en guldsmed, fundet i moleret på Fur.

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. 5,3 % Alkohol

45,00 DKK

Fur Porter er en overgæret øl af typen Imperial Stout. Den er Engelsk inspireret og brygget på fem forskellige malttyper, bl.a. røgmalt, karamelmalt og chokolademalt – samt to humletyper, hvoraf den ene er med til at give øllen et friskt pift. Humlen tilsættes ad to gange. Fur Porter er mørk, mahognifarvet med tæt nøddebrunt skum, der har en lang holdbarhed og giver fine blonder på glasset. Den har en dejlig duft af røgmalt og engelsk lakrids – og en fyldig, maltet smag med en ekstra tone af røgmalt og engelsk lakrids, der afrundes i en for øltypen frisk afslutning. Forsidebilledet er et fossil af en skøjteløber, fundet i moleret på Fur.

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. 6,5 % Alkohol

45,00 DKK

Fur Hvede er en overgæret øl af typen Hvede efter tysk inspiration. Den er brygget på fire forskellige malttyper samt to humletyper, der tilsættes ad tre gange. Resultatet er en perlende og ufiltreret øl med farve som rødgyldent rav. Med tæt cremefarvet skum, der har lang holdbarhed og giver fine blonder på glasset. Fur Hvede har en kraftig, men velafbalanceret duft af frugt og banan. Og en frisk aromatisk og frugtagtig smag med let syrlig afrunding. Forsidebilledet er et fossil af en zygopt, fundet i moleret på Fur.

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. 5,6 % Alkohol

45,00 DKK

Barley Wine er ofte betegnelsen på den af bryggeriets øl, der har den højeste alkoholprocent. Det er også tilfældet for Barley Wine fra Fur Bryghus. Vores Barley Wine giver en kraftig humleoplevelse med vinøs varme og smag af mørk malt, karamel og anis. Den kan nydes som en dessertøl eller som en aperitif. Forsidebilledet er et af de mest sjældne fund på Fur: Kraniet af en kæmpeskildpadde, fundet i 1957 af Fur Museums første leder Magne Breiner og opkaldt efter ham: Eoasphargis Breneri.

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. 6,5 % Alkohol

49,00 DKK

Fur Bock er en undergæret Lager af typen Bock. Den er tysk inspireret og brygget på tre forskellige malttyper: Karamelmalt, klassisk bitterhumle og aromahumle. Fur Bock er en klar og dyb ravgylden øl med fyldigt, cremefarvet skum med lang holdbarhed og fine blonder på glasset. Den har en dyb maltet duft med fine oplevelser af humle ­– og en kraftig, rund maltet smag med en fyldig harmonisk afslutning af humle. Forsidebilledet er et fossil af et stankelben, fundet i moleret på Fur.

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. 7,6 % Alkohol

45,00 DKK

Brygmester Femming Asmussen har givet FUR Alkoholfri Pale Ale den rene magi – let sødlig og fyldig, med smag af malt og med en god bitterhed fra humlen, der giver fin balance i afslutningen. Fur Alkoholfri Pale Ale er godt til det danske frokostbord og er også velegnet, når du har motioneret, da øllet tilfører kroppen salte og mineraler. Opbevares mørkt og køligt. Nydes ved 7-12˘C. Alkoholprocenten er på 0,5%, hvilket svarer til 0,2 genstande.

1 kasse indeholder 12 flasker á 50 cl. ,05 % Alkohol

25,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler