Med en status som en af sværvægterne inden for vinverdenen har Spanien virkelig meget at byde på. Det skyldes i høj grad både den historiske udvikling samt de geografiske og klimatiske forhold. Et kig på et atlas vil afsløre, hvor store forskelle der kan være geografisk og klimatisk mellem de respektive vinregioner i Spanien. Netop de store geografiske og klimatiske forskelle (lige fra det meget varme og tørre Andalusien i det sydlige Spanien til det vådere og køligere Galicien ud til Atlanterhavet) sætter således afgørende fingeraftryk på denne verdenskendte vinnation.
De primære druesorter til fremstilling af spanske hvidvine er Sauvignon Blanc, Viura, Malvasia, Godello, Chardonnay, Verdejo, Grenache Blanc, Macabeo, Treixadura og Torrontés