Val d'Oca Punto Oro Millesimato Prosecco Gold Edition

139,00 DKK

Denne mousserende vin er produceret af et blend af Blanc de Blancs og Blanc de Noir druer, der er dyrket i Veneto regionen i Italien. Vinen har været lagret på ståltanke og er produceret på Charmat metoden, hvor anden-gæringen foregår i en lukket tryktank. Det er en fantastisk Spumante med en flot lys farve og en skøn mousse. Duften er yderst delikat med noter af æbler og pærer samt et elegant strejf af blomster. Smagen er sprød og frisk med noter af citrus efterfulgt af en blid og behagelig eftersmag.

Det er en helt igennem harmonisk og velafbalanceret mousserende vin, der passer udmærket som aperitif, men som også kan anbefales til fisk og skaldyr.

Denne vin kommer fra Val d’Oca, der ligger ved foden af Venetos alper i regionen mellem Asolo og Conegliano, nord for Venedig. Firmaet blev grundlagt i 1952 af en håndfuld vinproducenter, som havde en stærk tro på fordelene ved et samarbejde. Siden da er firmaet vokset, og i dag består kooperativet af 600 producenter. I 2019 blev området Prosecco Hills of Conegliano and Valdobbiadene fredet af UNESCO som World Heritage.

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl.  11 % Alkohol.

 

 

 

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk

spacer