Krenkerup Stout
Tid er et vigtigt aspekt, når Krenkerup brygger deres stout. Hvis du siger til deres brygmester, at han skal skynde sig, siger han, at du i stedet skal læne dig tilbage og have tålmodighed. Det er der også god grund til, og det smager du, når du har hældt øllet op, og det fine mørke skum sætter sig.
Rene råvarer, lidenskab og godt håndværk er de rammer, en fantastisk stout behøver. Krenkerup Stout er imødekommende, blød og fyldig med en let smag af kaffe og lakrids, uden at virke tung. Den er en naturlig ledsager på middagsbordet.
En flaske indeholder 50 cl. - 5,3 % alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1,-.
Krenkerup Bryggeri ligger meget smukt ved Radsted lige uden for Sakskøbing – kun 9 km fra Oreby Mølle - og så laver de virkelig velsmagende kvalitetsøl. Øl fra Krenkerup Bryggeri er brygget med dansk malt og omhyggeligt udviklet efter det Bayerske Reinheitsgebot - en særlig brygningsmetode efter tyske forskrifter, der stiller høje krav til rene råvarer. Der er absolut ingen E-numre, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og enzymer. Resultatet er dansk kvalitetsøl, der er brygget på vand, malt, humle, gær og intet andet.
Krenkerup Bryggeri er en moderne og innovativ del af det gamle og distingverede Krenkerup Gods. Godset er siden 1367 gået i arv fra slægt til slægt. I marts 2007 besluttede de på Krenkerup Gods, at de ville have deres eget Bryggeri. Bryggeriet satte første bryg – deres høstøl – over den 12. august 2008. Siden da er det blevet til flere forskellige varianter, og der er hele tiden nye under udvikling.
Krenkerup Gods er i den grad et besøg værd. Godset startede som sagt i 2007 en ambitiøs egenproduktion af øl, men på trods af den korte historie har øllet vundet hæderspriser allerede. Der er mulighed for at få rundvisning på bryggeriet og selvfølgelig købe eksemplarer på de gyldne dråber med hjem. Hvis I kan lide øl, bør I aldrig være i nærheden af godset, uden at svinge en tur forbi. Krenkerup Gods har også en café, der har åben i sommerhalvåret.
Greve VinKompagni ApS / Maximum WineVentrupparken 24, 2670 Grevetlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dkhttp://grevevinkompagni.dk |