Vilarnau Cava Demi Sec
Modsat sædvanen er denne Vilarnau Cava Demi Sec alene fremstillet af det første pres, hvilket forklarer vinens renhed, helt uden de bitre elementer, der ofte er i netop Demi-Sec/Semi-Seco Cava. Duft og smag bærer præg af de to hovedelementer, nemlig Macabeo druen, der giver den elegante frugtighed med sin aroma af grønne æbler, mens vinifikations- og lagringsaromaer er den anden grundpille i vinen. I både duft og smag fornemmes den kødfulde modenhed fra druerne, der balanceres af en god syreprofil.
Bemærk: Jule og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 02. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Vilarnau Cava Demi Sec. Kvalitets Cava lavet af klassiske Cava druer, nemlig Macabeo (50 %), Parellada (35 %) og Xarel.lo (15 %), der efter vinifikationen lagres ca. 14 måneder før frigivelse. En fordyrende foranstaltning i forhold til minimumskravet på 9 måneder, der dog belønner den tålmodige med ekstra kompleksitet og finere bobler.
Denne Demi-Sec ligger i den ikke så søde ende af genren og har med sin friske syre et meget balanceret udtryk. Modsat sædvanen er denne Demi-Sec alene fremstillet af det første pres, hvilket forklarer vinens renhed, helt uden de bitre elementer, der ofte er i netop Demi-Sec/Semi-Seco Cava. Duft og smag bærer præg af de to hovedelementer, nemlig Macabeo druen, der giver den elegante frugtighed med sin aroma af grønne æbler, mens vinifikations- og lagringsaromaer er den anden grundpille i vinen. I både duft og smag fornemmes den kødfulde modenhed fra druerne, der balanceres af en god syreprofil og en konstant strøm af fine bobler. Sødmen er behersket og støtter blot vinens fylde yderligere.
Nyd denne Cava ved 8-10° - som aperitif, når det ikke skal være i den helt tørre ende, eller prøv den til en stærk omgang fjernøstlig mad, hvor vanlige vine kan have svært ved at kapere chili, ingefær eller galanga.
5 ***** ( ud af 5) i vinavisen.
En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl.
Greve VinKompagni ApS / Maximum WineVentrupparken 24, 2670 Grevetlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dkhttp://grevevinkompagni.dk |