Populær

Hattenheimer Schutzenhaus Kabinett

179,00 DKK

Gylden, krystalklar farve. Vinen har en duft af pære, blomster, citrus og mineraler. Smagen er fast med en god syre, der afbalancerer vinen. Anbefales til skaldyr, lys fisk og lyst kød.

Vinhuset blev grundlagt i 1870 ved byen Hattenheim. Oprindeligt startede det som et hotel med tilhørende vinmark, men gennem flere generationer har huset videreudviklet og specialiseret sig, så det i dag fremstår som et af de førende vinhuse i Rheingau. Firmaet ledes af 4. generation, Stefan Ress, men hans søn, Christian Ress, er nu gået i "cheflære", så han på længere sigt kan overtage vinhuset.

Weingut Balthasar Ress ejer ca. 34 ha vinmarker, hvoraf ca. 90% er fordelt på de bedste marker omkring byer som Hattenheim og Rüdesheim. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser, fordelt på forskellige kvaliteter. Nogle af de bedste marker og blandt husets stoltheder hører til Schloß Reichartshausen, som man overtog i 1978. Vinene herfra er naturligvis også i den typiske Balthasar Ress-stil, men de er specielt kendte for at være meget, næsten overvældende, overdådige med masser af elegance.

Weingut Balthasar Ress er medlem af Charta-sammenslutningen i Rheingau, - en eksklusiv forsamling af de dygtigste og mest prestigefyldte vinhuse, der har valgt at stå sammen for at vise vejen, når man vil kombinere/udnytte vinens kvaliteter til gastronomi. Ligeledes er Balthasar Ress medlem af VDP (Verband Deutscher Prädikats Weingüter), som tæller de ca. 200 bedste tyske vinhuse.

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl.

 

 

 

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk

spacer