Populær

Meursault Villages Benjamin Leroux 2022

779,00 DKK

Storladen hvidvin med brede, men yndefulde armbevægelser. 

Benjamin Lerouxs ikoniske vinstil er sjældent tydeligere end i en vin som hans Meursault. Kommunen er blandt Bourgogneelskere kendt og elsket for sin fylde, fedme og dybde, karaktertræk man også finder i Benjamin Lerouxs version, men det er vævet sammen med hans mineralske, slanke og yndefulde stil. Frugten er glasklar og fadpræget behersket, og sjældent har man smagt Meursaults terroir så ærligt og uspoleret. Det er hvid Bourgogne på et niveau, som meget få vinbønder kan lykkedes med, men Benjamin Leroux leverer en overbevisende præstation.

Druerne kommer fra en parcel ved navn ’Crotos’, som ligger lige nedenfor Premier Cru marken ’Poruzot’, og man mærker tydeligt, at den eksklusive nabo smitter af på kvaliteten i jordbunden på Crotos.

Nyd vinen afkølet, gerne 14 grader, så elegancen virkelig får lov at stå frem, og gør det af store, runde Bourgogneglas. Så får du den helt rigtigt oplevelse med Benjamin Lerouxs ikoniske Meursault cuvée.

Benjamin Leroux er en af Bourgognes nye, store stjerner. Han er blomsterhandlersøn, men har siden barnsben haft en brændende interesse for vinens verden. Det har ført ham verden rundt, hvor han bl.a. hos Domaine Drouhin i Oregon har lært alt, hvad der er at vide om vinproduktion. Han blev faktisk så dygtig, at han som blot 24-årig blev sat i spidsen for den legendariske vingård Comte Armand, der producerer nogle af verdens dyreste vine.

I 2007 kastede han sig ud i sit eget projekt, hvor han opkøbte druer fra nøje udvalgte vinbønder. Det er hans eget hold, der plukker druerne, og det er ham selv, der står for hele vinificeringen. Det har gjort det muligt for ham hurtigt at opbygge en bred portefølje af vine fra en stor del af Côte d’Or, og hans mineralske, friske og elegante vinstil har gjort ham til en favorit blandt sommelierer og vinelskere verden over.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med fænomenet Benjamin Leroux, så er det vores klare overbevisning, at det skal du skynde dig at få gjort. For hans vine har et niveau, som i den grad sætter sig fast i erindringen.

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl. 13 % Alkohol.

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk