Yarden Malbec Golan Heights Winery LTD

249,00 DKK

Yarden Malbec kommer fra Golan Heights Winery (israelsk bosat område), der blev grundlagt i 1983. Vinfirmaet ligger i den lille by Katzrin højt oppe i Golanhøjderne. Ved at kombinere gamle traditioner og ny teknik har man stor succes med at producere de fineste medaljevindende vine af meget høj og stabil kvalitet. Golan Heights Winerys succes og stabilitet har for alvor sat Golanhøjderne på det internationale vinkort.

Denne enestående vin er produceret af Malbec druer, der er dyrket på nogle af Golan Heights Winerys fineste vinmarker i Golanhøjderne i Galilæa området.

Vinen har været lagret 18 måneder på franske egetræsfade, heraf 40 % nye. Det er en utrolig elegant vin med flot klar og mørk farve, kompleks duft af modne vilde bær og blommer, hints af tørret blomster, tobak og krydderier, fyldig, let krydret frugtsmag med et strejf af egetræ, samt en lang og behagelig eftersmag.

Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til rødt kød, lam, krydrede madretter samt diverse lidt stærkere oste. Det er en fantastisk vin, som kan drikkes med velbehag nu, men som samtidig har et flot henlægningspotentiale.

Malbec stammer fra det sydvestlige Frankrig, hvor den meget længe har været en fast ingrediens i blandingsvine, men uden at have gjort megen væsen af sig. I dag er det mere sandsynligt, at man kender den fra lande som Argentina og Chile, men også i Israel og Australien laver de vine på ren Malbec.

Bemærk: Jule og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 02. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl - 14,5 % Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk