Populær

Barolo, D.O.C.G., Ravera G.D. Vajra 2019

899,00 DKK

* Konge årgang * Herlig koncentreret aroma med en fantastisk dybde og præg af skovbund, blommer, kirsebær og hindbær. De rigelige tanniner giver bid til vinen og den elegante frugt. Med alderen vil tanninerne blive endnu mere flot integrerede i en vin, der bliver rigtig flot med alderen. G.D. Vajra er faktisk et forholdsvis nyt vinhus for regionen - og sandsynligvis det første i Piemonte, der arbejdede med økologisk vindyrkning. Man ligger smukt placeret, omgivet af Alperne på en forholdsvis høj placering tæt ved selve byen Barolo. Her vokser druerne langsomt og forsigtigt og får meget fine, frugtige præg i vinene. De sidste kilometer i bil frem mod familien Vajras vingård er ren nydelse for øjnene og forventningens glæde. Vejene fra Barolo by og op i de bløde bjerge er snoede og smalle og fører lige før gården forbi G.D. Vajras bedste vinmark. Her gror kraftige vinstokke, der år efter år leverer fuldendte Barolo-vine. Det er dog først, når bilen er parkeret på den støvede gårdsplads, og Giuseppe Vajra, eller et af de andre familiemedlemmer, træder frem i døren, at stedets sjæl rigtig viser sig. For gensyn er i dette familieejede vindynasti lig med et kram.

 

Bemærk: Jule og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 02. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

G.D. Vajras vine kan bedst genkendes på den lidt kølige og elegante stil, hvilket skyldes, at en stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde i landsbyen Vergne i Barolo. G.D. Vajra blev grundlagt i 1972 og er opkaldt efter Giuseppe Domenico, den nuværende ejers, Aldo Vajras, far.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 ha, hvoraf de 10 er tilplantet med Nebbiolo og beliggende på vinmarker såsom Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. På trods af sit elegante og kølige stil bør Vaira betragtes som en traditionalist for området, dog med visse modificationer da han bl.a. temperaturkontrollerer sin gæring og bruger en meget begrænset andel barriques (typisk 5-8 %). 

Vinifikation: Traditionel med 30-40 dages gæring ved en temperatur under 32 grader, efterfulgt af 42 måneders lagring på 25-50 hektoliters fade af slovensk egetræ.

 

 

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk