Sicilien har flere vinmarker end nogen andre af de italienske vinregioner, og man konkurrerer heftigt med Puglia/ Apulien om at være det største vinproducerende område. Dette endda på trods af, at man på Sicilien konsumerer mindre vin pr. indbygger end i nogen anden region i Italien.
Efter i en periode at have fokuseret på de kraftige typer, er der nu en tendens til, at nogle producenter er på vej tilbage til de gamle dyder med lettere vine, som tidligere skaffede øen sit velfortjente ry. Spændende vine dyrkes på den aktive vulkan Etnas skråninger, og de ligeledes vulkanske Lipariske øer nord for Sicilien har også interessante vine, hvor hovedvægten er lagt på de søde typer.
Sicilien har 22 DOC-typer, 1 DOCG og 7 IGT, men alligevel udgør de DOC(G) klassificerede vine kun ca. 2-3 % af den samlede produktion. I forhold til volumen er IGT-vinene derfor dominerende, og hovedproduktionen kommer fra kooperativer, som historisk har sit udspring fra de hårde tider, hvor bønderne var meget fattige og traditionelt undertrykte af godsejerne.
Mange druer ender som rosiner i det lokale køkken, og den sicilianske drue spiller også en stor rolle i mange dessertvine, ikke mindst Marsala har formået at slå sit navn fast over hele verden. Selv om ikke mindre end 90 % af DOC-produktionen går til dessertvine, har resultaterne indenfor siciliansk vinproduktion i de senere år vist, at man ikke bør underkende de gode rød- og hvidvine, der produceres over hele øen.