Populær

Luna Argenta Appassite Rosso Terre Siciliane IGT

79,95 DKK

I duft og smag får man indtrykket af en tætpakket, let-tilgængelig vin, der aromatisk domineres af mørke skovbær, boysenbær, mælkechokolade samt et element af tørret figen, som stammer fra de tørrede druer. Luna Argenta Terre Siciliane har en blid, afrundet fylde og en silkeblød finish med let sødme, hvilket giver en drikkeoplevelse helt uden skarpe kanter. Velegnet til rødt kød (stegt eller grillet), men også til boeuf bourguignon og andre simreretter.

Bemærk: Jule og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 02. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Luna Argenta Appassite Rosso Terre Siciliane IGT. En super god pris på en smagfuld rødvin fra Sicilien.

* Fuldblods Sicilianer med saft, kraft, sødlig frugt og stor fyldighed *

Vi anbefaler at servere vinen godt under stuetemperatur ved ca. 14-17°.

Luna Argenta Appassimento tilføjer den årtusinder lange sicilianske vintradition, et nyt vinøst kapitel med denne vin på delvist tørrede druer, en teknik som især er udbredt i Valpolicellas Amarone og Ripasso-vine. Denne fordyrende proces bidrager i den færdige vin med både koncentration og kompleksitet. Druerne udgøres af øens egen signaturdrue Nero d’Avola med et tilskud af Syrah og Merlot dyrket i alluvial jordbund, med en blanding af kalksten og sand samt et mere humusrigt toplag. Vinifikationen foregår i to tempi på rustfri ståltanke, anden gang med den andel af druerne inkluderet, der er tørret i et ’fruttaia’ eller tørrerum, efterfulgt af få måneders fadlagring. Denne ’vitamin-indsprøjtning ’ giver stor stoflighed, fylde samt en let sødmefuld og silkeblød finish.

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl. 13,5 % Alkohol.

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk