Barone Montalto Bianco Collezione di Famiglia

79,95 DKK

Hos sicilienske Barone Montalto Collezione di Famiglia Bianco går koncentration og friskhed ubesværet hånd i hånd. De har skabt en fyldig og aromatisk hvidvin af husets bedste druer. Blendet udgøres af Sauvignon Blanc, Viognier, Cataratto samt en anelse Muscat, der til sammen giver en fornem balance mellem fylde, friskhed og sødme. 

Barone Montalto Collezione di Famiglia Bianco 

’Collezione di Famiglia’ er husets topvin, hvor der er puslet om alle detaljer. Barone Montalto dyrker druerne i den vestligt beliggende Belice-dals sandholdige kalksten i en højde på helt op til 600 meter over havet. Her giver vekselvirkningen mellem høje dagtemperaturer og kølige nætter både modenhed og friskhed i hvidvinsdruerne. For at booste druernes naturlige koncentration har en lille andel af drueklaserne fået lov at tørre lidt ind på vinstokkene, den såkaldte ’appassimento-metode’. Herved opkoncentreres sukker- og aromastoffer i druerne, så den færdige vin får et ekstra ’vitamintilskud’.

Duften byder på fersken, citrus og lidt tropisk frugt i form af melon og mango samt lidt blomstrede undertoner. Smagen er fyldig, frisk og intens med stor vedholdenhed i eftersmagen. 

Montalto Collezione di Famiglia Bianco vil være en velegnet ledsager til en bred vifte af retter med fisk og skaldyr, mens lettere retter med gris, kalv og fjerkræ også vil stå flot til vinen.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 8-11°

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl. 12,5 % Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk