Julia Schittler Pettenthal Niersteiner Riesling Trocken
* NYHED - SMAGER FANTASTISK - KOM OG SMAG * Pettenthal Niersteiner Riesling Trocken er en enestående vin skabt af winemaker Julia Schittler – kåret til Årets Unge Winemaker af Vinum i 2019 Hendes vine er kendt for deres unikke karakter og dybde og kommer fra de bedste enkeltmarker. Disse vine har tid til at udvikle sig og er kun tilgængelige i begrænset antal.
Nogle af verdens bedste Rieslingvine kommer fra denne region, og det er en drøm for mange vindyrkere at kunne arbejde med dette imponerende terroir. For Julia Schittler er drømmen gået i opfyldelse i enkeltmarken Pettenthal, hvor hun har haft udfordringen og incitamentet til at skabe en absolut topvin.
Druerne håndplukkes, gæres spontant og lagres dels i rustfrit stål og dels i traditionelle store træfade. Resultatet er en stor vin, der repræsenterer et historisk milepæl i familiens vingård.
Denne vin har brug for luft! Åbn vinen i god tid, så den kan udvikle sig. Den er en fornem solist og passer godt til kraftigt krydrede simreretter samt til salater af alle slags. En fin ledsager til alle former for fisk og skaldyr. Bør serveres afkølet, gerne ved 10-12 grader.
Når man møder Julia Schittler i hendes hjemby Zornheim i Rheinhessen, er det svært ikke straks at blive smittet af hendes energi og kærlighed til vinens verden. Som syvende generation på Weingut Schittler-Becker i Zornheim er hun trådt direkte ind i en familiearv, der rækker mange generationer tilbage. Alligevel er det med en helt ny stemme, hun taler – en stemme, der blander eventyrlyst, tradition og ambition.
Efter at have rejst verden rundt med rygsæk og set vinproduktion fra nye perspektiver, vendte Julia i 2015 hjem til familiens vingård. Her tog hun straks fat på at forene fortidens erfaring med fremtidens muligheder.
Julia beskriver selv, hvordan stilstand ikke er en mulighed for hende: “Tradition skal tilpasses nutiden og fremtiden, hvis den skal forblive levende.”
Historien om Weingut Schittler-Becker begyndte for flere hundrede år siden og kulminerede, da to familievingårde blev slået sammen i forbindelse med hendes forældres bryllup. Julia trådte dermed ind i en vingård med dybe rødder, hvor vinstokkene strækker sig tilbage til 1672. I dag arbejder familien stadig tæt sammen: Julia har ansvaret for vinproduktionen, mens hendes forældre, Simone og Hans-Jürgen, samt hendes bror Dominik, støtter med alt fra markarbejde til salg.
En kasse indeholder 6 flasker. 13 % Alkohol.
![]() |
Greve VinKompagni ApS / Maximum WineVentrupparken 24, 2670 Grevetlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dkhttp://grevevinkompagni.dk |