Julia Schittler Zornheim Sauvignon Blanc Trocken Ortswein
* NYHED - SMAGER FANTASTISK - KOM OG SMAG * Zornheim Sauvignon Blanc Trocken er en enestående vin skabt af winemaker Julia Schittler – kåret til Årets Unge Winemaker af Vinum i 2019. Med sin erfaring og ekspertise har Julia formået at frembringe en vin, der er fyldt med karakter og finesse.
Vinen byder på en diskret antydning af grønne peberfrugter og nyslået græs samt nuancer af solbær og en hel kurvfuld af gule frugter – det er, hvad en god Sauvignon Blanc handler om for Julia Schittler.
På grund af det høje indhold af kalk i den løss-jord, der findes på det solrige plateau ved Zornheimer Berg, får vinen fine mineralske noter, som yderligere fremhæves gennem den tolv timer lange maceration. Sammen med en harmonisk syrestruktur skaber dette en ekstremt forfriskende og spændende aroma i glasset.
Julia Schittles Sauvignon-vinstokke blev plantet for over 15 år siden, længe før druesorten blev en trend i området. Vinstokkene er derfor i den bedste alder og er med til at skabe en eksplosiv vinoplevelse.
Fantastisk ledsager til middelhavsinspireret køkken, fjerkræ, pasta eller som aperitif. Den er også velegnede til fisk og skaldyr. Bør serveres afkølet, gerne ved 10-12 grader.
Når man møder Julia Schittler i hendes hjemby Zornheim i Rheinhessen, er det svært ikke straks at blive smittet af hendes energi og kærlighed til vinens verden. Som syvende generation på Weingut Schittler-Becker i Zornheim er hun trådt direkte ind i en familiearv, der rækker mange generationer tilbage. Alligevel er det med en helt ny stemme, hun taler – en stemme, der blander eventyrlyst, tradition og ambition.
Efter at have rejst verden rundt med rygsæk og set vinproduktion fra nye perspektiver, vendte Julia i 2015 hjem til familiens vingård. Her tog hun straks fat på at forene fortidens erfaring med fremtidens muligheder.
Julia beskriver selv, hvordan stilstand ikke er en mulighed for hende: “Tradition skal tilpasses nutiden og fremtiden, hvis den skal forblive levende.”
Historien om Weingut Schittler-Becker begyndte for flere hundrede år siden og kulminerede, da to familievingårde blev slået sammen i forbindelse med hendes forældres bryllup. Julia trådte dermed ind i en vingård med dybe rødder, hvor vinstokkene strækker sig tilbage til 1672. I dag arbejder familien stadig tæt sammen: Julia har ansvaret for vinproduktionen, mens hendes forældre, Simone og Hans-Jürgen, samt hendes bror Dominik, støtter med alt fra markarbejde til salg.
En kasse indeholder 6 flasker. 12 % Alkohol.
![]() |
Greve VinKompagni ApS / Maximum WineVentrupparken 24, 2670 Grevetlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dkhttp://grevevinkompagni.dk |