Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Der benyttes cirka 135 forskellige druesorter i Tyskland, hvoraf de 100 benyttes til hvidvin og de 35 til rødvin. Det er med til at understrege, at Tyskland først og fremmest er en hvidvinsnation, men siden starten af 1980'erne er efterspørgslen efter rødvin steget markant, så små 40 % af vinmarkerne i dag er tilplantet med rødvinsdruer. De tyske vinmarker er dramatisk anlagt på de stejle skråninger der løber langs de kendte floder Rhinen, Mosel og Nahe. Undergrunden varierer i stor stil, hvilket kan smages i vinene, som generelt er meget præget af deres terroir.

Sorter resultater:

Johannes Hörner lykkes her med at skabe en virkelig elegant Spätburgunder (Pinot Noir) med masser af mineralske toner. Vinen er gæret og lagret på rustfrie ståltanke og har således bevaret den fine frugtkarakter med en livlig og parfumeret aroma af mørke frugter. Et særdeles charmerende glas vin med den velkendte lille sarte frugtsødme, som man ofte finder i tysk Pinot Noir. 

 

99,00 DKK

Herrenberg Pinot Noir har noter af sorte kirsebær, tranebær, kakao samt noget fad. Et komplekst spektrum af smag. Fløjl og silke i munden, en Pinot Noir, der er yderst elegant. 24 mdr. på fad.

Rødvinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir, som lægger most til nogle af verdens skønneste vine. Den er særligt kendt fra Bourgogne og Champagne i Frankrig, men leverer også forførende præstationer i andre lande såsom Østrig, USA, Australien, New Zealand og ikke mindst Tyskland, som denne rødvin er et strålende eksempel på. I Tyskland går druen også under navnet Spätburgunder. Pinot Noir-druen giver fyldige vine med moderat farve og tannin, og man finder ofte aroma af hindbær i mange af vinene.

Top Pinot Noir – og er i tidligere årgang kåret som bedste og 3. bedste Pinot Noir i sin kategori.

Herrenberg Pinot Noir har noter af sorte kirsebær, tranebær, kakao samt noget fad. Et komplekst spektrum af smag!
Fløjl og silke i munden, en Pinot Noir, der er yderst elegant. 24 mdr. på fad

Servér vinen ved 15-17 °C. Den kan med fordel serveres let afkølet for at fremhæve den fine frugt.

Familien Gröhl har boet i Weinolsheim siden 1625 og er nu den 12. generation der skal passe og pleje de ca. 20 hektar vinmarker. 
Vinavlen er tilpasset naturen, og vores håndværk er underlagt principperne om bæredygtighed.

Der er førsteklasses beliggenheder i bjerglandet og ved Rhinfronten og sammen med naturen, arbejdes der for at skabe de bedst mulige betingelser for vinstokkene.

Vinmarkerne i Rheinhessen strækker sig fra “de tusind bakkeres land” til foden af ​​Rhinen, fra Weinolsheim til Dalheim til Oppenheim og Nierstein.
På grund af beskyttelsen af ​​Donnersberg i vest og den tætte nærhed til Rhinen, de forskellige skifferlag og den frugtbare lerjord  der er fyldt med naturressourcer, står vores steder for vinavl af høj kvalitet. 
Således garanteres der for terroir-prægede, karakterfulde vine og traditionelle mousserende vine og produceres topkvalitet år efter år.

 

229,00 DKK 269,00 DKK (spar 40,00 DKK)

Spätburgunder Honigsack er en saftig og elegant rødvin fra Weingut Gabel i Pfalz. Druerne (100% Spätburgunder) kommer fra den suveræne, kalkrige mark Honigsack i Herxheim. Det er Gabel-familiens historiske topmark, hvorfra deres bedste rødvine altid er kommet. Her plukkes ved håndkraft, og som alle enkeltmarksvinene fra Gabel gærer den spontant og lagrer på delvist nye barriques for den helt rette fadpåvirkning – ikke for meget, ikke for lidt. Flot burgundisk i stilen med dybde og finesse.

 

Weingut Gabel er grundlagt helt tilbage i 1655 af tyroleren Caspar Gabel, som kom til Pfalz for at hjælpe med genopbygningen af området efter Trediveårskrigen. I dag er 13. generation, Lisa og Oliver Gabel, ved roret. Som en hommage til deres emigrerende forfader har de plantet et par marker med den sydtyrolske drue, Lagrein.

Weingut Gabel arbejder med 21 hektar vinmarker fordelt omkring den højtbeliggende by, Herxheim am Berg (den højeste by på den tyske vinrute), og deres fokus ligger mestendels på Riesling og burgundiske druer.

I vineriet bruges fortrinsvist egetræsfade, som har mere end 100 år på bagen, og som bevirker en skånsom mikrooxidation uden uønskede træ-aromaer. Enkelte vine lagres på mindre fade af ny eg.

 

Farve: Rubinrød.
Duft: Kakao, viol, jordbær og hindbær.
Smagsnoter: Fast og delikat syre, dyb smag af primært røde bær, tobak, urter og let eg.

Serveringsforslag: Nyd den let afkølet til fx kylling eller lette retter med gris.

 

279,00 DKK

Maibachfarm Spätburgunder Ahrweiler er en økologisk rødvin fra det lillebitte vinområde Ahr, ikke så langt fra Bonn. Her eksemplificeres perfekt Maibachfarms motto ”Klasse statt Masse” – kvalitet i stedet for kvantitet. Denne vin kommer fra marker omkring den sammenvoksede landsby Bad Neuenahr-Ahrweiler og det er Pinot Noir af høj, international klasse! Stor frugt, florale og urtede noter samt et diskret fadpræg, der giver vinen dybde uden at overtage.

Farve: Rubinrød.
Duft: Lyse, løftede noter af kirsebær og røde blomster med mineralske og let røgede indslag. Smuk duft!
Smagsnoter: I den intense smag finder man friske røde bær, primært kirsebær, og let toastede/røgede indslag fra den meget velintegrerede fadlagring. Eftersmagen er lang og læskende.

Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, fx til fjerkræeller retter med lyst kød.

249,00 DKK

* NYHED * Denne vin har en lethed, kølig elegance og friskhed, som er atypisk for Kaiserstuhl og Baden generelt, der via sin sydlige beliggenhed, ofte viser den mørke, rustikke side af pinot noir-druen. Holger Kochs højtliggende marker, markarbejdet og vinifikationen har præget denne vin i en retning, hvor der er mere violin end kontrabas. Smagt blindt kunne man, uden at tabe ansigt, gætte i retning af Rheinhessen pinot.

Weingut Holger Koch er en lille, bæredygtig familieproducent, der laver finesserige, præcise vine med sjæl og substans fra otte hektar, egne højtliggende marker, der alle ligger i umiddelbar nærhed af vingården i Bickensohl. Et lille, men moderne og gennemtænkt ’gravity flow’ vineri, muliggør produktionen af topvine. Vi er i hjertet af pittoreske Kaiserstuhl, det lille område i det syd-vestlige Baden, hvor en vulkan har defineret et dramatisk landskab, der med ét rejser sig fra den flade Rhindal i grænsezonen mod Frankrig og op til 550 meters højde. Smalle, bugtede dale med stejle, grønne bakker ligner mest af alt et vinøst teletubby-landskab, og metertykke lag af løss dækker det vulkanske grundfjeld. Det har vist sig at være et fremragende grundlag for produktion af burgundersorter, dyrket på de karakteristiske, terrasserede marker.

Holger Koch Kaiserstuhl Spätburgunder er lavet med druer fra omtrent lige dele gamle stokke med tyske kloner og franske dijon 777 kloner. Denne sammensætning giver vinen sin parfume og elegance fra dijon-klonerne, mens der er en urtet kant og charmerende råfrugt fra de klassiske, tyske kloner. Vinen er spontangæret med et par ugers maceration på skallerne og efterfølgende ni måneder på et stort 3000 liters fad inden aftapning med en let filtrering.

Dette er en ærlig og frugtfrem pinot noir med glimrende bællepotentiale. Via en god syrefriskhed og vinens urtede kant undgår man ’saftevandsvin’, så vi forbliver i voksen-genren. Aromamæssigt er vi klar i afdelingen for røde bær med en anelse blåbær, flankeret af kølige, grøn-urtede toner. Det kræver en pessimistisk tilgang til livet, hvis man ikke overgiver sig til den frugtfriske profil med aromatisk overskud og et fravær af dystre indslag.

Nydes let afkølet, ved 14-16° som en meget alsidig ledsager til moderne mad, hvor der er mindre tung sovs og generelt mindre tyngde i maden.

 

 

159,00 DKK

* NYHED * Selection-serien tilhører prestige-afdelingen af Holger Kochs pinot noir repertoire. De er markeret med enten én eller tre stjerner, alt efter ambitionsniveauet. Med denne én-stjernede udgave er vi allerede på et højt niveau. Dette er rødfrugtet pinot noir, som vi e l s k e r den. Selection * har intensitet, men den er luftig, kompleks og ukompliceret at drikke. Den er ikke ulig kommune-chambolle fra en god producent.

Det er lidt for plat at sammenligne en pinot noirs pris med tilsvarende kvalitet fra Bourgogne, da det meste bourgogne prismæssigt er stukket helt af og dermed er for nemt et offer. Ikke desto giver det i praksis masser af mening at købe nogle flasker af denne til kælderen i stedet for, til samme pris, at købe en enkelt flaske bourgogne, man så efterfølgende kan kigge på og vægre sig ved at åbne pga. dens usympatiske pris.

Til denne cuvée anvendes druer fra Mistgraben, der er en sub-parcel af højtliggende Bickensohler Herrenstück. Her er pinot-stokkene en lavtydende selection massale af Dijon 777, dyrket på stenholdig løss over vulkansk sten. Holger Koch var den første i Baden til at introducere de nye kloner i starten af nullerne, og har dermed også de ældste stokke i regionen med de eftertragtede kloner. Druerne er håndhøstet og sorteret i såvel marken som i vineriet, og derefter spontangæret med ca. 14 dages maceration. Der anvendtes i 2022 ca. 30 % hele klaser; en andel, der varieres alt efter årgangens beskaffenhed. Vinen er lagret 15 måneder på hhv. 500 liter Stockinger egefade og 300 liters fra Eric Millard, begge let-ristede og med en mindre andel nye fade. Vinen har aldrig været pumpet; alt er foretaget med tyngdekraft, aftapningen inklusive.

Duft og smag bevæger sig i det røde frugtspektrum med hindbær og jordbær. Et drys blåbær og morbær bidrager med lidt mere tyngde og kvalitetstræ i præcis den rette mængde gør vinen komplet. Der er dejlig intensitet, uden vinen fremstår overekstraheret. Vinen afsluttes værdigt med ultrafine tanniner og fine grusede mineraler. Alt synes afstemt, så man kan ikke andet end blive glad i låget af at nyde vinen. 

Holger Koch Pinot Noir Selection * 2022 smager vidunderligt nu: det er en topårgang med fremragende modenhed i både frugt såvel som tanniner. Hvis man modstår fristelsen, så er der vin til mange år frem, såfremt den lagres

 

299,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler