Bourgogne Blanc Vieilles Vignes Domaine Jean-Philippe FICHET 2021
Magisk og koncentreret Bourgogne Blanc der leverer langt over klassifikation. Fra to forskellige marker i den sydlige del af Meursault, hvor af den ene grænser op til 1. cru’en 'Les Charmes'. Så er niveauet ligesom sat. Fuldstændig betagende duft af moden fersken, pære, akacieblomst og honning, suppleret af knuste sten, lemon curd, smør og lys karamel. En utrolig energi der møder tungen, hvor dybde, syreekstrakt og frugtintensitet går op i en højere enhed. Saftige stenfrugter, gule æbler, citrusskaller og mandelkerne, komplimenteret af delikate røg- og smørtoner. stilren, sofistikeret og så ærkeklassisk Bourgogne.
En vin med markant Meursault-karakter, der giver de fleste kommunevine kamp til stregen. Druerne til Fichets Vielles Vignes kommer fra to marker i kommunen Meursault. ’Les Millerands’ og ’Les Pellands’, hvoraf sidstnævnte grænser op til 1. cru’en ’Les Charmes’. Alene denne beslutning vidner om domainets perfektionisme. Stokkene er op til 75 år gamle og jordbundene sammensæt af ler- og kalksten. Druerne håndhøstes og selekteres strengt i vinmarken. De hele klaser presses blidt i en pneumatisk presse inden mosten gærer på store fade, hvor den malolaktiske omdannelse ligeledes finder sted. Vinen lagrer ’sur lie’, med enten ingen eller ganske blid ’bâttonage’ (omrøring af de døde gærceller i mosten). Vinen lagrer efterfølgende i ca. 12 mdr. på 500-600 liters fade, inden den hviler i 6 mdr. på ståltanke. Dette for ikke at overdøve friskhed, frugt og terroir.
En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. 13 % Alkohol.
Greve VinKompagni ApS / Maximum WineVentrupparken 24, 2670 Grevetlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dkhttp://grevevinkompagni.dk |