Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Meget elegant og afstemt vin med fin frugt, friskhed og flot struktur. Skønne frugtnoter af fersken, pære og grapefrugt, som udvikler sig til florale noter med et pikant vanille-præg.

Produktionsområdet for denne vin er i princippet hele Bourgogne. Cuvéen må, og kan, sammenstikkes som et balanceret blend af druer fra Côte d'Or, Chalonnaise og Saint Vérans bedste vinmarker. Mâconnais-druerne giver vinen sin friskhed, mens Côte d'Or og Chalonnaise står for struktur og krop. En vin med meget fin frugtighed og friskhed, som understreges af, at en del af vinen kun har ligget på ståltank, og det mere afrundede præg og strukturen understreges af den del, der har været fadlagret. Frugtnoterne er tydelige; fersken, pære og grapefrugt, som udvikler sig til nogle mere florale noter, med et pikant vanille-præg. Vin med fin elegance, meget behagelig og afstemt i ren harmoni.

249,00 DKK

* NYHED - SMAGER FREMRAGENDE * Dette er en tør, hvid bourgogne lavet med chardonnaydruer fra forskellige kommuner i det sydlige Bourgognes  

Efter høsten er druerne afstilket, og efter en kort, kølig maceration er druerne presset inden gæringen, der foregår med en langsom temperaturstigning. Denne praksis holder på chardonnay-mostens sprøde, blomstrede aromaer i den færdige vin. Efter gæringen tilbringer vinen adskillige måneder på fingæren for at give vinen fylde samt dybde i aromabilledet. 

Duft og smag afslører en sund, velfriseret vin med citrus og grønne æbler i førersædet med undertoner af melon og hvide blomster. Dette er vin med god balance og naturlig fylde; altså en Chardonnay, man har lyst til at drikke mere end et enkelt glas af. Vinens beskedne 12,5% alkohol ligger langt fra højspændt oversøisk Chardonnay, og vinens profil er da også klassisk og ’kølig’ på den ’rigtige’ måde. 

Nyd Marcel Bougamont Bourgogne Chardonnay nu og de næste par år frem til et væld af robuste fiskeretter, til en ovnstegt kylling, en flødebaseret pastaret med svampe eller til glasset i utide. 

Vi anbefaler at vinen serveres ved 8-10°.

119,00 DKK

Aligoté-druen har sit naturlige udspring i Bourgogne, hvor den har været dyrket siden slutningen af 1700-tallet. Af Frankrigs i alt 2.000 Aligoté-beplantede hektarer, findes alene de 1.800 i Bourgogne – fra Chablis i nord til Mâconnais i syd. Aligoté nåede sit beplantnings- og popularitetsmæssige lavpunkt i midten af 1980’erne, men har i de senere år, fuldt fortjent, genrejst sig som et værdigt alternativ til Chardonnay, hvor den – når den er bedst, kan levere vine med en sjælden nerve. Druerne til Louis Jadots Bourgogne Aligoté kommer hovedsageligt fra Magny les Villiers og Pernand Vergelesses. Druerne vinificeres i rustfri ståltanke, og vinen aftappes i det følgende forår, så den kan fremstå mest mulig frisk og frugtrig. Bourgogne Aligoté fra Louis Jadot fremstår med sarte gyldengrønne reflekser. I bouqueten giver den friske påmindelser om citrusfrugter og grønne æbler. Disse elementer vedholdes i smagen, der følges elegant af en forfriskende og sprød syre. En veloplagt ledsager til fx fisk og skaldyr, sarte lyse fjerkræretter eller lette gedeoste.

189,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler