Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

* BEGRÆNSET ANTAL FLASKER * Domaine Claude Leblanc - Meursault 2022. Claude Leblanc er en fremtrædende vinproducent fra Bourgogne, en af verdens mest anerkendte vinregioner. Hans vingårde spænder over nogle af de mest berømte områder i regionen, herunder Côte de Nuits, Côte de Beaune og Chablis. Disse områder er kendt for deres kalkstensrige jordbunde, som giver vinene deres karakteristiske smag og kompleksitet.

Leblancs Pinot Noir fra Côte de Nuits er kendt for sin elegance og dybde, mens Chardonnay fra Côte de Beaune udmærker sig med en fantastisk mineralitet. I Chablis producerer han vine med en skarp syre og ren mineralitet, takket være den særlige kimmeridge kalkstensjord.

Claude Leblanc kombinerer traditionelle og moderne vinfremstillingsteknikker, hvilket inkluderer håndhøstning, naturlig gæring og lagring på franske egetræsfade. Denne tilgang sikrer, at hans vine præcist afspejler Bourgognes unikke terroir, hvilket resulterer i vine, der er både elegante og komplekse.

795,00 DKK

* Begrænset antal af denne fremragende vin *

Domaine de la Juvinière er en familieproducent, der fra egne marker producerer bæredygtig bourgogne fra det meste af Côte d’Or. 

Les Pellans er en lieu-dit, der ligger lige under 1. Cru Les Charmes og grænsende op til Puligny-Montrachet mod syd. Her ejer domænet godt 0,4 hektar med gamle chardonnay-stokke, der har rundet de 50 år.

Jordbunden har kalksten i grundfjeldet med mergel øverst, men bærer også præg af, hvad der er eroderet fra højereliggende Les Charmes. Domaine de la Juvinière Meursault Les Pellans er vinificeret med nænsom hånd, og med lagring et år på 228 L eg af varierende alder, men med ca. 30% nye fade, så er resultatet en balanceret, fyldig hvidvin uden reduktion, hvor fadlagringen harmonerer fornemt med frugten, så ingen af delene stritter.

Husker man at servere vinen kælderkoldt og ikke køleskabskoldt, så belønnes man med aromaer af citrus, stenfrugt, især fersken og abrikos samt en undertone af umoden mango, der flankeres af subtile fadnoter, især frisk hasselnød. Vinen er endnu purung; den smager dejligt allerede, men den tålmodige vil blive belønnet med en mere cremet vin i takt med, den modner.

Nydes til ødsle retter med det bedste fra havet: havtaske, pighvar, hummer eller en torskefisk med sauce hollandaise eller en cremet sovs på fiske-/skaldyrsfond.

675,00 DKK

Meursault ligger lige mellem de fire kommuner Meursault, Blagny, Chassagne og Puligny, indbefattende den del af Côte de Beaune der også kaldes "Côte des Blancs", opkaldt for den høje kvalitet og predominans af hvidvine frem for rødvine. Meursaults vinmarker er de mest vidtstrakte i Côte de Beaune og ligger spredt over bløde bakker. Den østvendte orientering er ideel, da den her betyder maksimal soleksponering. Kridtholdig jord og mergel er fantastisk kombination til veltrivende Chardonnay-druer, og sådan er det her. Meursault er lavet altid og udelukkende på Chardonnay-druer. Selve gæringen sker på egetræsfade og ligeledes fadlagres vinen bagefter 15 måneder. Louis Jadot's Meursault er let parfumeret, intens og frugtig i bouqueten, noter der går igen på paletten som generøs, smidig tekstur og diskret hasselnød, lidt smør og finessebåret lang, afstemt finish.

773,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler