BRUNELLO DI MONTALCINO Gianni Brunelli Chiuse di Sotto

649,00 DKK

 * Robert Parker 96 point * Gianni Brunelli er hvad nogen kalder et nybrud i Brunello, men i virkeligheden er han bare så old school, at de fleste fejlagtigt identificerer hans tilbagevenden til de gode gamle dage, som en helt ny tendens. Hos Gianni Brunelli handler det nemlig om elegance, finesse og masser af ren frugt. Glemt alt om hård ekstrahering og amerikanske fade, det her, det er kunst.

Amarena kirsebær, jordbær, appelsinskal er bare noget af det du kan finde, i den koncentrerede og velsmagende smagspalet. Der er skønt bid i tanninerne, og eftersmagen bliver hængende imponerende længe. En stor rødvin, som enten skal have lov at udvikle sig i din vinkælder, for at nå sit fulde potentiale, eller som minimum have en solid slyngetur i en karaffel, før den vågner op til dåd.

Vinen er lavet på druer fra to forskellige marker: Podernovone, som ligger i 500 m. højde, har en sydvestlige orientering og er plantet i 1998, og Canalicchio, der ligger i en højde af 250 m., har en nordvestlig orientering og er plantet i 1989.

Markernes forskellighed i orientering, højde og alder, gør det muligt at lave en konsistent god vin, på tværs år årgangenes forskelligheder og udfordringer. Vinen lagres i 30 måneder i store, slavoniske egetræsfade.

Robert Parker: "Beautifully bright and stitched up with extreme focus and sharpness. Sangiovese has this gorgeous ability to show linearity and lift, but it remains elegant and tight at the same time"

 

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl. 14 % Alkohol.

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk