Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Dessertvin er den fællesbetegnelse, der bruges om søde vine, der hovedsageligt drikkes til desserten. Betegnelsen dækker dog over en lang række forskellige vine, der har hver deres karakter og egenskab.

Størstedelen af alle dessertvine har et relativt højt alkoholindhold. Det kræver en længere gæring, og derfor er der et stort sukkerindhold i druerne for at få den sødme, der er så karakteristisk for dessertvin. 

Den karakteristiske høje alkoholprocent opnås blandt andet ved at lade druerne sidde på stokken og tørre indtil frosten indtræffer. Resultatet af denne proces kaldes for eiswein. Man kan dog også tørre druerne i solen som rosiner, eller lade druerne angribe af en særlig mug, der trækker fugten ud, så sukkeret koncentreres. En anden metode indebærer, at vinen gærer til et relativt lavt alkoholindhold for at bevare sødmen, og derefter tilsættes alkohol. Det gælder eksempelvis sherry og marsala. 

Tommelfinger reglen siger, at den dessertvin der drikkes, skal være sødere end desserten. Dessertvine som sauterne, muscat eller eiswein bør serveres afkølet, mens mørke dessertvine som portvin eller madeira serveres tempereret.

Sorter resultater:

Rivesaltes Tuilé er en klassisk type af Rivesaltes, men mindre udbredt end Ambré. Den fremstilles af Grenache Noir. Rivesaltes Tuilé har en middeldyb teglrød farve og aromaer af tørrede og syltede frugter, blommer, svesker, figner, mørke rosiner, brændte toner, kaffe, kakao, chokolade, krydderier, l ...mere
99,00 DKK

Denne gamle Pineau fra huset Maxime Trijol, er en lækker blød og velsmagende vin med en meget lang og vedholdende eftersmag. Det er en vin som kan anvendes til rigtige mange formål, lige fra aperitif til kammuslinger. Serveringstemperaturen er altafgørende for, hvad den kan sættes til at madretter. Vinen er produceret på en kombination af druerne Ugni Blanc, Montils og Colombard. Pineau produceres ved at tilsætte Cognac (ved høj styrke) til den ikke færdiggærede vinmoste. Herefter lagres vinen i minimum 5 år.

249,00 DKK

En sprød og frisk rød Pineau des Charentes fra cognachuset Maxime Trijol. Normalt er Pineau hvid (og produceret på grønne druer). Denne vin er rød (og dermed produceret på blå druer). Det er lidt af en sjældenhed. Vinen er produceret på en kombination af druerne Merlot, Cabernet Franc og Cabernet sauvignon. Pineau des Charentes produceres ved at tilsætte Cognac (ved høj styrke) til den ikke færdiggærede vinmoste. Herefter lagres vinen 2 - 3 år. 

Pineau kan serveres ved forskellig temperatur afhængig af anledning og mad: 
Ved 5-8° som en god aperitif, ved 10-12° til Foie Gras, Petit Fours eller Melon/skinke eller ved 5-17° til ost (i særdeleshed blåskimmel oste)

199,00 DKK

En fantastisk lækker Pineau fra huset Maxime Trijol. En meget blød, frugtrig og velsmagende vin med en lang vedholdende eftersmag. En vin, der er meget anvendelig som aperitif, som en ledsager til desserten eller til næsten enhver slags ost, selv de mest kraftige blåskimmeloste. Vinen er produceret på en kombination af druerne Ugni Blanc, Montils og Colombard. Pineau produceres ved at tilsætte Cognac (ved høj styrke) til den ikke færdiggærede vinmoste. Herefter lagres vinen 2 - 3 år.

199,00 DKK

* BEGRÆNSET ANTAL * Verdens mest berømte søde vine stammer Sauternes, der ligger i det sydlige Graves, omkring Ciron-floden. På grund af høj fugtighed og tåge ved og omkring floden opstår der ofte angreb på druerne af skimmelsvampen Botrytis Cinera, der giver Pourriture Noble – den ædle råddenskab. Drueskindet angribes af svampen, vandet i druerne fordamper og druesukker, vitaminer og mineraler koncentreres. Processen sker gradvist, så man er nødt til at plukke de enkelte klaser og somme tider enkelte druer – i flere omgange, inden hele høsten er i hus. Lægger man dertil, at høstudbyttet i Sauternes er meget lavere end i f.eks. Médoc, er det indlysende, at en ægte Sauternes aldrig kan være nogen helt billig vin.

Château Suduiraut kan dateres tilbage til det 16. århundrede, hvor Leonard de Suduiraut giftede sig med Nicole d’Allard. Som medgift i giftermålet fik han jorden til det, vi i dag kender som Château Suduiraut. Under Comte Blaise de Suduiraut, Leonards nevø, blev Château Suduiraut opført. Uden arving, blev slottet solgt og det næste århundrede blev meget omtumlet og kvalitet måtte vige for kvantitet, indtil forsikringsgruppen AXA Millésimes, købte slottet i 1992 (De ejer også ligeledes Château Pichon Baron og Château Pichon Baron i Pauillac). 1990'erne var ikke gode og i 2001 blev Christian Seely ansat som administrerende direktør på Château Suduiraut flankeret af teknisk direktør Pierre Montegut og de har sammen med deres team formået at vende bøtten og igen fokusere på kvalitet. De 92 ha vinmarker ligger i den sydlige del af kommunen Preignac – et stenkast fra Château d’Yquem. Vinmarkerne er beplantet med 90 % Sémillon og 10 % Sauvignon Blanc med en gennemsnitsalder på ca. 25 år. Den nærved liggende Garonneflod sørger for fugtighed og tåge, der er essentielt for at den noble råddenskab Botrytis Cinerea udvikles – grundvilkåret for stor sød Sauternes.

799,00 DKK

Semillon / Sauvignon

"Unique, timeless, and rare" sådan beskriver Grand Cru Classé slottet Château d'Arche selv denne mesterlige Sauternes vin. Huset er blandt Sauternes-elskere blevet berømte for deres særegne stil, hvor der er skruet ned for det fyldige og frodige, som vinene fra området ellers er kendt for. I stedet laver Château d'Arche en Sauternes vin, der er kendetegnet ved at være elegant, let, og svævende. En unik og enestående fortolkning af områdets udtryk, som åbner dørene for et utal af nye anvendelser, gastronomisk såvel som hedonistisk, for denne legendariske vintype.

Château d'Arche har ingen slinger i valsen, når der skal værnes om kvaliteten på deres vine. Reglerne i Sauternes foreskriver, at der maksimalt må produceres 3333 flasker pr. hektar, men Château d'Arche er så kræsne med deres druer, at deres produktion ligger på 2000 flasker i gennemsnit. Det svarer til, at hver vinstok giver 1-3 glas vin.

Derudover går man markerne igennem minimum tre gange, og ofte må man igennem fem gange, for at sikre sig at samtlige druer er blevet helt optimalt ramt af botrytis, for at man kan lave den ædle, gyldne Sauternes-vin.

Vinen åbner med en duft af pære, æble, og blomster, og lige før man når at tænke "hvor er sødmen dog henne?," så ankommer en duft af honning, appelsinskal, abrikosmarmelade, og et nænsomt strejf af røg. Det føles som det perfekte midtpunkt imellem dessertvin og hvidvin, og man føler sig bjergtaget af vinens balance imellem det honningsøde og det elegante.

Det her er det eneste rigtige at drikke til franske specialiteter som Foie Gras terrin eller en skive Roquefort med en rugkiks på siden. Eller bare for sig selv, ordentligt afkølet, så er der nok sensorisk nydelse her til at give en himmelsk smagsoplevelse.

695,00 DKK

Den perfekte balance mellem appelsin og Cognac. Kombinationen af disse to verdener giver en dejlig udtryksfuld smagsoplevelse. Maxime Trijol, Orange Liquor er en elegant likør, som kan nydes som den er ved en kølig temperatur, direkte på knust is eller som en dejlig ingrediens i long-drinks.

259,00 DKK

1974 Rivesaltes Vintage - Terrassous 75 cl. - 17,5 %

Dyb gylden med kobberfarvede højdepunkter. Intense og komplekse aromaer af tørrede figner, kaffe, valnød og nuancer af bløde krydderier.
Søde honningnoter og kandiseret appelsin på ganen med et strejf af eg og en langvarig eftersmag.
Fremragende med foie-gras, en række oste, chokoladekage eller som en eftermiddagsdrink sammen med din cigar.

875,00 DKK

Terrassous - 6 års Rivesaltes Ambré 17,5 % Alk - 75 cl.

Dens gyldne farve indkapsler perfekt de søde honningnoter i denne Rivesaltes med dens aromaer af gule blomster, meget modne figner og dejligt friske afslutning.
Nyd den som en aperitif sammen med blå oste såsom Roquefort, asiatisk køkken, chokoladekage eller som en eftermiddagsdrink.

199,00 DKK

1992 Rivesaltes Vintage - Terrassous 75 cl. - 17,5 %

Dyb gylden med kobberglimt. En næse med stor intensitet af tørrede frugter, banan og abrikos samt let ristede noter. Fuldt og friskt i munden, parfumeret med kandiseret skræl og med en ekstraordinær længde. Du kan spørge dig selv, om det virkelig er nødvendigt at ledsage en sådan nektar med mad. Måske ville en foie-gras eller lidt kaviar gøre den retfærdighed.

549,00 DKK

1995 Rivesaltes Vintage - Terrassous 75 cl. - 17,5 % alk.

Dyb gylden med kobberglimt. En næse med stor intensitet af tørrede frugter, banan og abrikos samt let ristede noter. Fuldt og friskt i munden, parfumeret med kandiseret skræl og med en ekstraordinær længde.
Du kan spørge dig selv, om det virkelig er nødvendigt at ledsage en sådan nektar med mad. Måske ville en foie-gras eller lidt kaviar gøre den retfærdighed.

525,00 DKK
0,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler