New Zealand er nok mest kendt for deres flotte natur, men der dyrkes også masser af god vin i landet. Størstedelen af vinen produceres på Sauvignon Blanc druen, og i mindre grad på Pinot Noir og Chardonnay druen.
Vinproduktionen har generelt haft svært ved at følge med efterspørgslen, men new zealandske vine har ikke altid været så efterspurgte. Der skete først noget i 1985, da en vingård i Marlborough leverede en fantastisk velsmagende Sauvignon Blanc. Siden da er der kommet en masse dygtige vinmagere til, som har formået at skabe vin af høj kvalitet, og ikke mindst unikke vine, der afspejler de specielle dyrkningsforhold på New Zealand.