Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sydfransk vin dækker over et bredt udvalg af vine, fra de lette til de kraftige hvide, róse eller rødvine over en palet af dejlige mousserende vine til nogle af Frankrigs flotteste dessert og hedvine. Sydfrankrig omfatter en lang række små og store appellationer, men hovedområderne består af Languedoc, Roussillon, Provence og Korsika. Det er et område, der strækker sig langs hele den franske middelhavskyst fra den italienske til den spanske grænse.

Gennem de seneste år har sydfransk vin generelt gennemgået en kvalitetsstigning. Der bliver færre af bordvine og flere og flere kvalitetsvine, som kan konkurrere på lige fod med vine fra de mere kendte franske vinområder – og til en favorabel pris - Value for money så at sige.

Sorter resultater:

* OPLAGT SAMLEOBJEKT - BEGRÆNSET PARTI * Skabt som en flot fejring af H.K.H. Kronprinsessens 50 års fødselsdag – bedre bliver det ikke. Flot Chardonnay, der virkelig markerer sig smukt med en gylden farve i glasset og en lokkende aroma af citrus, litchi og pink grapefrugt. Når du smager, kommer frugten til udtryk ved intense aromaer af blød og tør abrikos med små hint hvid fersken. Virkelig en velafbalanceret og fyldig vin, som samtidig slutter med en frisk finish. Leveres i flot gaverør.

399,00 DKK 499,00 DKK (spar 100,00 DKK)

Vinen er lavet på 100 % Chardonnay druer fra et 4 ha stort areal, der primært ligger på kalkstensterrasser, der omgiver Château de Cayx. Vinslottet har siden 1974 været ejet af Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen (født Henri de Laborde de Monpezat). La Cigaralle Blanc har en flot gylden farve med grønne strejf. Duften har primære aromaer af æble og lemon, som efter et par år på flaske går mere hen mod fersken, abrikos og tropisk frugt.

169,00 DKK

Manoir Grignon er en delvist fadgæret og fadlagret Chardonnay, hvor fedme og fylde holdes i ave af en god, naturlig syre. Her får man noget af Bourgogne vinenes karakter, men til en helt anden og mere "drikkelig" pris.

69,00 DKK

Fra det sydvestlige Frankrig, der rummer landets bedste vine til prisen, kommer denne fyldige, men friske Chardonnay, der rummer mange af de hvide Bourgogne vines kvaliteter, men til en pris, hvor Bourgogne ikke er tæt på at kunne være med. Druerne hentes fra forskellige områder med den fællesnævner, at de dyrkes højt i terrænet, hvilket resulterer i god syrefriskhed i druematerialet samt sikrer en lang vækstsæson, der giver god kompleksitet i den færdige vin. 

Vinifikationen er foregået med en kølig maceration og sidenhen med temperaturkontrolleret gæring i den kølige ende af skalaen med efterfølgende kort tids lagring på eg. 

Resultatet er en intens og særdeles velskabt Chardonnay med ekspressiv citrusfrugt og fersken med toastede noter fra lagringen, der holdes i skak af en livgivende syrefriskhed. Les Argelières Chardonnay leverer en suveræn kombination af koncentration og finesse, der normalt er reserveret langt dyrere vine.

Nyd vinen ved en serveringstemperatur på cirka 10-13 grader, til fyldige fiskeretter, til stegt fjerkræ, til mættende salater eller som en fyldig aperitifvin.

Vinen smager fremragende nu, så det er ikke vinen, man typisk lægger i kælderen, om end den dog nok skal holde et par år.

89,00 DKK

* Domaine du Bosc laver perfekte hvidvine * Det er en lækker Chardonnay, som er sprød og frisk. Den er ikke fadlagret, men har alligevel en vis fedme og fylde. Den er perfekt til næsten alle forretter, blinis med stenbiderrogn, laks og smørfisk, eller bare til ren nydelse.

69,95 DKK

Enkel, stilren og helt forrygende – Parey Dumont er inspireret af de traditionelle sydfranske ’Domaines’. Serien af vine i førsteklasses kvalitet stammer fra en vision om at vise druen selv i al dens herlighed og udvikle de karakteristiske smage, der knytter sig til hver druevariant. Kompleks og livlig, og frugt frem for alt – serien udviser en enkel, nøgtern og aldeles fremragende refleksion af jordbunden i det sydlige og sydvestlige Frankrig. Her i form af en sprød og sofistikeret Chardonnay.

Collection Prestige Chardonnay er en klar, bleggul vin med en sofistikeret næse, der sprudler af citrusaromaer og frisk pære. Læg dertil strejf af hvide blomster og honning, og du har en decideret smagseksplosion med et væld af friske stenfrugter samt en sprød og mineraldrevet tekstur med et let anstrøg af eg.

Gascogne er vild og smuk på samme tid. Med de blidt duvende bakker er det landlige landskab fyldt med maritime nåle- og cyprestræer. Vinmarkerne er frodige, og de middelalderlige landsbyer på bakketoppene bidrager til idyllen i denne velbevarede franske skat af et område. Her er dyrket vin siden romertiden, og IGP Côtes de Gascogne deler samme produktionsområde som den kendte appellation Armagnac. Gascogne er desuden berømt for områdets rige gastronomi og sin ’douceur de vivre’ (oversat: livets sødme) – en tilbagelænet tilgang til tilværelsen, hvor man tager alt det bedste, livet byder på og får mest muligt ud af det.

Denne førsteklasses Chardonnay er fremstillet af druer fra de bedste jorder, dyrket på de solrige, bløde bakker, hvor jordbunden er både ler- og kalkholdig. Vinstokkene nyder godt af Atlanterhavet nærhed, da vandstrømmene modererer regionens temperaturer, så druerne modner perfekt og er balancerede, sprøde og sprængfyldte med komplekse aromaer.

Første trin i fremstillingen af denne Collection Prestige Chardonnay er at høste druer, når de er perfekt modne. Derved skaber de en frisk og balanceret hvidvin. Høsten presses herefter pneumatisk for udelukkende at udvinde den bedste most. Alkoholfermenteringen foretages ved lave temperaturer. Vinen lagres på fade af let ristet fransk eg, hvilket er med til at øge både teksturen og nuancerne i vinen. Anbefales til lyst fjerkræ, mager fisk, ost og vegetariske retter

89,00 DKK

* NYHED  - KOM OG SMAG * Gascogne har for hvidvinenes vedkommende de seneste ca. 15-20 år budt på fremragende value-for-money, og LULU Le Français sætter en fed streg under, at man stadig kan købe livsglæde til små penge. Colombard-druen er fantastisk tilpasset Gascognes klima i det sydvestlige Frankrig, og derfor forløser den i distriktet sit fulde potentiale med stor aromarigdom og fremragende friskhed. Druen har den særlige egenskab at være aromatisk uden at tilføje vinen tyngde eller voldsomme mængder alkohol. Resultatet er tørre, lette vine med aromarigdom; vine der som udgangspunkt har en del til fælles med sauvignon blanc-baserede vine. 

Efter høsten gæres vinen køligt på rustfrit stål, som bedst beholder druens frugtige aromaer. Efter klaring og kort tids lagring tappes vinen på flasker med skruelåg, som bedst holder vinens friskhed intakt. 

Duft og smag har aromaer af citron, hyldeblomst, grape, lime og hvide blomster med en uforlignelig renhed og intensitet for prisklassen. Den mundrensende syre er i fuld balance med frugten, så man kan nyde en særdeles afstemt helhed, der vil fungere glimrende som en terrassedrik, men så sandelig også til ikke for fede fiskeretter, til en rejemad, til hovedretssalater eller en stegt kylling.

LULU bør nydes i sin ungdom, hvilket vil sige fra nu og ca. 1½ år frem.

69,95 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler