The Executioner, Shinas Estate

329,00 DKK

NYHED  På Shinas Estate laves en Shiraz kaldet "The Guilty", en Cabernet Sauvignon kaldet "The Verdict", og en Viognier kaldet ”The Innocent". I begyndelsen af 2011 syntes George, det kunne være sjovt at lave en lidt utraditionel vin. Han blandede derfor ovenstående tre vine hvilket førte til "The Executioner". Ja, George er dommer og det er naturligvis her igennem inspirationen til navnene på vinene er fremkommet.

The Executioner er en blanding af 55 % Shiraz, 43 % Cabernet Sauvignon og et strejf (2 %) Viognier. Viognier er en hvid drue, så hvad laver den i en rødvin? Det er faktisk noget der bruges meget i Frankrigs nordlige Rhone-region og nu også af mange ”Aussie”-vinproducenter.

The Executioner er mættet med flot rubinrød farve. I næsen er der blødhed og fylde, med en duft, der udvikler sig til mørke bær med mokka og chokolade. Smagen er med kirsebær, flot hint af krydderi, parfume, solbær, vanilje, pibetobak og kandiserede blomster.

En vin der er rig på det hele, men ikke tung. Fin struktur i frugten, der giver intensitet, uden det bliver for tæt og jammy. Alt i alt, har George lavet et fantastisk stykke arbejde med The Executioner.

På hjemmesiden skriver George at: The Executioner er "værd at dø for." Prøv den selv, men du må skynde dig fordi "produktion er så lille, at det er en forbrydelse, der straffes med døden." Cheers.

 

En kasse indeholder 12 flasker. 

Greve VinKompagni ApS / Maximum Wine

Ventrupparken 24, 2670 Greve

tlf: 24 92 77 88, mail@grevevinkompagni.dk

http://grevevinkompagni.dk

To Top