Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Den italienske vingård, Castello Banfi, der er beliggende nær Montalcino i Toscana, råder ialt over ca. 3.000 hektar. Vingården blev grundlagt i 1978, og der er i dag beplantet ca. 1.000 hektar med vin. Derudover råder vingården over et af Europas mest avancerede wineries samt en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant.

Castello Banfi ejes af de to amerikanske brødre, John og Harry Mariani. De to har gjort det til deres livs opgave at lære folk over hele verden at værdsætte kvalitetsvine. I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana, som skulle producere de fineste italienske vine. Sammen med den berømte oenolog, Ezio Rivella, har de opnået en enorm succes i både Italien og resten af verden. De tre tilsammen udgør drivkraften bag vingårdens udvikling.

Vingården er i dag særdeles velkendt for at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist, idet man 3 år i træk har vundet den fornemme top-præmie på Vinitaly, som i dag er en af verdens mest anerkendte vinsmagningskonkurrencer. Hele vinsmagningen foregår som blindsmagning, og stemmerne er hemmelige under hele afstemningen. I 1996 vandt Castello Banfi på Vinitaly 2 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje samt top-præmien Premio Gran Vinitaly for at have opnået den højeste sammenlagte score. 

Castello Banfi blev ved VinItaly 2010 kåret som "Bedste italienske vineri" - det var tolvte gang på sytten år at Castello Banfi løb med denne 
flotte titel!

Castello Banfi blev ydermere i 2009 udnævnt som ”Bedste internationale vindestination” af det velkendte amerikanske forretnings- og finansmagasin Forbes.

Link til hjemmeside: www.castellobanfi.com

Sorter resultater:

Denne vin kommer fra det italienske vinhus, Castello Banfi, som er beliggende i Toscana. Castello Banfi er absolut et af Italiens førende og mest prestigeprægede vinhuse. Castello Banfi er 12 gange blevet kåret til “Bedste italienske vineri” ved Vinitaly. Vinen er produceret af druerne Sangiovese (50%), Cabernet Sauvignon (40%) og Syrah (10%), der er dyrket på Castello Banfis egne vinmarker i den sydlige del af Montalcino i Toscana. Det er en unik og meget innovativ vin, da den ikke bare er produceret af et blend af tre forskellige druetyper, men også af druer fra forskellige årgange. Det er kun de allerbedste druer, der er udvalgt til denne vin - og alle druer og årgange er vinificeret hver for sig.

Sangiovese fra 2000 (35%) og 1998 (15%) – denne blanding af ældre Sangiovese fra egetræsfade og nyere Sangiovese fra ståltanke giver vinen en fantastisk friskhed. Cabernet Sauvignon fra 2015 giver vinen saftighed og et elegant strejf af sødme. Syrah fra 2016, der har været lagret dels på træ og dels på stål, gør vinen blød og let krydret.

Det færdige blend har til sidst lagret 8 måneder på ståltanke inden tapningen i december 2017. Resultatet er denne fantastiske Banfi Evoluzione, som er helt unik og uforlignelig.

Det er en aristokratisk og utrolig kompleks rødvin med intens, lys rubinrød farve, delikat og varm duft af chokolade, læder, marmelade og modne kirsebær, fyldig, men samtidig blød og rund frugtsmag med finesse og dybde, silkebløde tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.

Den er særdeles velegnet til vildt, okse- og kalvekød, gryderetter, simremad og kraftige oste. Denne elegante og velafbalancerede vin er yderst harmonisk og kan med velbehag drikkes nu, men den har samtidig et meget godt henlægningspotentiale. 

* Castello Banfi blev udnævnt til ”Best Winery of the Year” ved Vinitaly 2017 *

299,00 DKK

Excelsus er produceret af 60 % Merlot og 40 % Cabernet Sauvignon druer. Denne vin, som er Castello Banfis “flagskib”, har lagret i alt 20 måneder på egetræsfade (først har Merlot og Cabernet Sauvignon druerne været lagret hver for sig og efter 12 måneder er de blevet blandet og har så været lagret de sidste 8 måneder som blend). Derefter har vinen lagret minimum 1 år på flasken inden den er blevet frigivet. Det er en harmonisk og elegant vin med intens rød farve, fyldig og meget frugtig duft med noter af solbær, kirsebær og krydderier, rund og fyldig frugtsmag med et strejf af egetræ, modne tanniner samt en lang og behagelig eftersmag. 

 

499,00 DKK

Poggio alle Mura di Montalcino er produceret af 100 % Sangiovese druer. Men det er ikke helt almindelige druer, der er brugt, men derimod specielle Banfi cloner af Sangiovese druen. Disse cloner er specielt udviklet af Castello Banfi og "The University of Milan". Vinen har lagret i 12 md. på franske fade og derefter har vinen lagret på flaske. Dette har resulteret i en utrolig elegant vin med en frisk og frugtig duft af kirsebær og brombær med et strejf af lakrids, tobak og nødder. Fyldig, blød og afrundet smag samt en lang og behagelig eftersmag.

195,00 DKK

Utrolig flot rødvin med intens dybrød farve og delikat duft af krydderier, tobak og kaffe samt noter af brombær marmelade. Fyldig, men samtidig blød og behagelig frugtsmag med et strejf af vanilje, et velafbalanceret tanninindhold samt en lang og harmonisk eftersmag.

Stil novo (=ny stil) er resultatet af Governo all’Uso Toscana metoden, som er en toscansk teknik fra det 14. århundrede, hvor anden-gæringen af vinen foregår på delvist tørrede druer.

Helt konkret er 70 % af druerne til denne vin høstet i slutningen af september og har gæret 2-3 uger på ståltanke. De resterende 30 % af druerne tørrer på vinstokkene indtil slutningen af oktober, hvor de høstes. Herefter blandes de med den vin, der blev høstet først, og anden-gæringen, som varer 3-4 uger, begynder.

Vinen er produceret af Sangiovese druer, og 20% af den færdige vin har været lagret på egetræsfade. Det er en utrolig flot vin med meget intens rubinrød farve og en delikat frugtduft med noter af marmelade og blomster.

Blød og rund smag af modne frugter, velintegrerede tanniner samt en saftig, lang og behagelig eftersmag med masser af frugt. Governo all’Uso Toscano fra Banfi er udtryk for en ny måde at definere vin på. Det er en ældgammel teknik, som giverdynamiske og friske vine med en helt unik stil.

159,00 DKK

Belnero er hovedsageligt produceret af Sangiovese tilsat en lille procentdel Cabernet Sauvignon og Merlot druer, der er dyrket på Castello Banfis egne vinmarker i den sydlige del af Montalcino i Toscana.Denne flotte rødvin har været lagret 14 måneder på franske egetræsfade (30 % nye).

189,00 DKK

Banfi Cum Laude er produceret af 30 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot, 25 % Sangiovese og 15 % Syrah. Druerne har lagret 6 måneder på egetræsfade hver for sig, derefter er vinen blandet og har lagret yderligere 6 måneder på egetræsfade for derefter at blive tappet på flaske, hvor vinen lagrer minimum 6 måneder. Det er en vin med en kompleks duft af kirsebær, blommer, og lakrids, med et strejf af sorte oliven og tobak. Det er en utrolig fyldig vin med kraftig, men samtidig blød og rund frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag.

189,00 DKK

Megatoskaner fra Banfi

Supertoscaneren Summus, som scorer samme point som en Supertoscaner til 1600 kr.

DinVinguide: 94 Point | "Rig og intens næse. Syrlige solbær og let urtet med solbærbusk, jordnoter og blyant. pæn kompleksitet og balance. Flotvin med friskhed og afstemte tanniner."

  • Intens og kraftig
  • Fadlagret i over 2 år
  • Drikkes til store bøffer

Det skal du smage efter

En storladen og opulent supertoskaner, hvor den lokale Sangiovese-drue blandes med de internatioale druestorter Cabernet Sauvignon og Syrah. Resultatet er en vin med sødmefulde noter af kirsebær og blommer, vanilje og en smule lakrids. Smagen er flot, og strukturen i vinen afslører kraftige men velintegrerede tanniner.

Toskansk innovation

1978 er året hvor historien om Banfi begynder. De to brødre John og Harry Mariani, som er af Amerikansk-italiensk slægt, rejser til Montalcino for at finde de næste store Brunello-hit til deres vinportfølje. De er nemlig vinimportører i USA. Området omkring Montalcino, var dengang ukendt og fattigt. Mariani brødrene så dog øjeblikkeligt det store potentiale, især i vingården Poggio alle Mura. De importerede vin herfra, men det var første gang de var på besøg.

Få år efter første besøg hos Poggio alle mura, køber Mariani brødrene den flotte vingård. 5 år senere køber de det historiske middelalderslot, der ligge lige op ad vingården. Slottet kan ses på mange af Banfis vine, og er blevet et varetegn for dem. I dag har slottet dertilhørende luksushotel og 1-stjernet Michelin-restaurant.

Banfi tog teknologi, moderne fremstillingsprocessor og en hunger efter innovation med sig til Montalcino. Mange omkringliggende vinbønder blev inspireret af Banfi-projektet. I de senere år, har Banfi også investeret i bæredygtighedsprojekter samt CSR initiativer. Banfi er den dag i dag stadig familiedrevet, hvor John Marianis oldedatter er direktør.

I dag laver Banfi vin mange steder, ikke kun i Montalcino. Der laves Banfi vin i Chianti, Piemonte og Bolgheri. Vinene holder fast i Banfis filosofier og innovative arbejdsgange. Selvfølgelig er den gode smag gennemgående i alle vinene.

Husets stil
Banfi er et familiedrevet firma, og der afspejler sig i deres måde at gøre tingene på. De er bl.a. det første vinhus der har opnået ISO 14001 og SA8000 certifikationerne, for deres arbejde med miljøet, etisk forretningsdrift og socialt ansvar.

Vinene respekterer traditionerne, men bærer også præg af den innovative og moderne tilgang som Banfi har til deres vinproduktion. De udvikler hele tiden nye teknologier i deres fremstilling, samt undersøger deres jordbund, druetyper og alt muligt. De vil hele tiden lave de bedste vine, som deres terroirs kan frembringe.

Det helt store flagskib hos Banfi, er den eminente Brunello Di Montalcino: Poggio all’Oro. Vinen bliver kun produceret i de allerbedste årgange. Vinen lagres i fransk egetræsfade i store og små størrelser, i hele 3 år og 6 måneder. Druerne plukkes fra marken lige neden for Castello Banfi, og består udelukkende af en særlig Sangiovese-klon.

800,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler