Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Den italienske vingård, Castello Banfi, der er beliggende nær Montalcino i Toscana, råder ialt over ca. 3.000 hektar. Vingården blev grundlagt i 1978, og der er i dag beplantet ca. 1.000 hektar med vin. Derudover råder vingården over et af Europas mest avancerede wineries samt en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant.

Castello Banfi ejes af de to amerikanske brødre, John og Harry Mariani. De to har gjort det til deres livs opgave at lære folk over hele verden at værdsætte kvalitetsvine. I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana, som skulle producere de fineste italienske vine. Sammen med den berømte oenolog, Ezio Rivella, har de opnået en enorm succes i både Italien og resten af verden. De tre tilsammen udgør drivkraften bag vingårdens udvikling.

Vingården er i dag særdeles velkendt for at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist, idet man 3 år i træk har vundet den fornemme top-præmie på Vinitaly, som i dag er en af verdens mest anerkendte vinsmagningskonkurrencer. Hele vinsmagningen foregår som blindsmagning, og stemmerne er hemmelige under hele afstemningen. I 1996 vandt Castello Banfi på Vinitaly 2 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje samt top-præmien Premio Gran Vinitaly for at have opnået den højeste sammenlagte score. 

Castello Banfi blev ved VinItaly 2010 kåret som "Bedste italienske vineri" - det var tolvte gang på sytten år at Castello Banfi løb med denne 
flotte titel!

Castello Banfi blev ydermere i 2009 udnævnt som ”Bedste internationale vindestination” af det velkendte amerikanske forretnings- og finansmagasin Forbes.

Link til hjemmeside: www.castellobanfi.com

Sorter resultater:

Excelsus er produceret af 60 % Merlot og 40 % Cabernet Sauvignon druer. Denne vin, som er Castello Banfis “flagskib”, har lagret i alt 20 måneder på egetræsfade (først har Merlot og Cabernet Sauvignon druerne været lagret hver for sig og efter 12 måneder er de blevet blandet og har så været lagret de sidste 8 måneder som blend). Derefter har vinen lagret minimum 1 år på flasken inden den er blevet frigivet. Det er en harmonisk og elegant vin med intens rød farve, fyldig og meget frugtig duft med noter af solbær, kirsebær og krydderier, rund og fyldig frugtsmag med et strejf af egetræ, modne tanniner samt en lang og behagelig eftersmag. 

 

550,00 DKK

Belnero er hovedsageligt produceret af Sangiovese tilsat en lille procentdel Cabernet Sauvignon og Merlot druer, der er dyrket på Castello Banfis egne vinmarker i den sydlige del af Montalcino i Toscana.Denne flotte rødvin har været lagret 14 måneder på franske egetræsfade (30 % nye).

189,00 DKK

Banfi Cum Laude er produceret af 30 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot, 25 % Sangiovese og 15 % Syrah. Druerne har lagret 6 måneder på egetræsfade hver for sig, derefter er vinen blandet og har lagret yderligere 6 måneder på egetræsfade for derefter at blive tappet på flaske, hvor vinen lagrer minimum 6 måneder. Det er en vin med en kompleks duft af kirsebær, blommer, og lakrids, med et strejf af sorte oliven og tobak. Det er en utrolig fyldig vin med kraftig, men samtidig blød og rund frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag.

189,00 DKK

Supertoscaneren Summus, som scorer samme point som en Supertoscaner til 1600 kr.

DinVinguide: 94 Point | "Rig og intens næse. Syrlige solbær og let urtet med solbærbusk, jordnoter og blyant. pæn kompleksitet og balance. Flotvin med friskhed og afstemte tanniner."

  • Intens og kraftig
  • Fadlagret i over 2 år
  • Drikkes til store bøffer

En storladen og opulent supertoskaner, hvor den lokale Sangiovese-drue blandes med de internatioale druestorter Cabernet Sauvignon og Syrah. Resultatet er en vin med sødmefulde noter af kirsebær og blommer, vanilje og en smule lakrids. Smagen er flot, og strukturen i vinen afslører kraftige men velintegrerede tanniner.

1978 er året hvor historien om Banfi begynder. De to brødre John og Harry Mariani, som er af Amerikansk-italiensk slægt, rejser til Montalcino for at finde de næste store Brunello-hit til deres vinportfølje. De er nemlig vinimportører i USA. Området omkring Montalcino, var dengang ukendt og fattigt. Mariani brødrene så dog øjeblikkeligt det store potentiale, især i vingården Poggio alle Mura. De importerede vin herfra, men det var første gang de var på besøg.

Få år efter første besøg hos Poggio alle mura, køber Mariani brødrene den flotte vingård. 5 år senere køber de det historiske middelalderslot, der ligge lige op ad vingården. Slottet kan ses på mange af Banfis vine, og er blevet et varetegn for dem. I dag har slottet dertilhørende luksushotel og 1-stjernet Michelin-restaurant.

Banfi tog teknologi, moderne fremstillingsprocessor og en hunger efter innovation med sig til Montalcino. Mange omkringliggende vinbønder blev inspireret af Banfi-projektet. I de senere år, har Banfi også investeret i bæredygtighedsprojekter samt CSR initiativer. Banfi er den dag i dag stadig familiedrevet, hvor John Marianis oldedatter er direktør.

I dag laver Banfi vin mange steder, ikke kun i Montalcino. Der laves Banfi vin i Chianti, Piemonte og Bolgheri. Vinene holder fast i Banfis filosofier og innovative arbejdsgange. Selvfølgelig er den gode smag gennemgående i alle vinene.

Vinene respekterer traditionerne, men bærer også præg af den innovative og moderne tilgang som Banfi har til deres vinproduktion. De udvikler hele tiden nye teknologier i deres fremstilling, samt undersøger deres jordbund, druetyper og alt muligt. De vil hele tiden lave de bedste vine, som deres terroirs kan frembringe.

Det helt store flagskib hos Banfi, er den eminente Brunello Di Montalcino: Poggio all’Oro. Vinen bliver kun produceret i de allerbedste årgange. Vinen lagres i fransk egetræsfade i store og små størrelser, i hele 3 år og 6 måneder. Druerne plukkes fra marken lige neden for Castello Banfi, og består udelukkende af en særlig Sangiovese-klon.

800,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler