Dessertvin
Dessertvin er den fællesbetegnelse, der bruges om søde vine, der hovedsageligt drikkes til desserten. Betegnelsen dækker dog over en lang række forskellige vine, der har hver deres karakter og egenskab.
Størstedelen af alle dessertvine har et relativt højt alkoholindhold. Det kræver en længere gæring, og derfor er der et stort sukkerindhold i druerne for at få den sødme, der er så karakteristisk for dessertvin.
Den karakteristiske høje alkoholprocent opnås blandt andet ved at lade druerne sidde på stokken og tørre indtil frosten indtræffer. Resultatet af denne proces kaldes for eiswein. Man kan dog også tørre druerne i solen som rosiner, eller lade druerne angribe af en særlig mug, der trækker fugten ud, så sukkeret koncentreres. En anden metode indebærer, at vinen gærer til et relativt lavt alkoholindhold for at bevare sødmen, og derefter tilsættes alkohol. Det gælder eksempelvis sherry og marsala.
Tommelfinger reglen siger, at den dessertvin der drikkes, skal være sødere end desserten. Dessertvine som sauterne, muscat eller eiswein bør serveres afkølet, mens mørke dessertvine som portvin eller madeira serveres tempereret.
Denne gamle Pineau fra huset Maxime Trijol, er en lækker blød og velsmagende vin med en meget lang og vedholdende eftersmag. Det er en vin som kan anvendes til rigtige mange formål, lige fra aperitif til kammuslinger. Serveringstemperaturen er altafgørende for, hvad den kan sættes til at madretter. Vinen er produceret på en kombination af druerne Ugni Blanc, Montils og Colombard. Pineau produceres ved at tilsætte Cognac (ved høj styrke) til den ikke færdiggærede vinmoste. Herefter lagres vinen i minimum 5 år.
En sprød og frisk rød Pineau des Charentes fra cognachuset Maxime Trijol. Normalt er Pineau hvid (og produceret på grønne druer). Denne vin er rød (og dermed produceret på blå druer). Det er lidt af en sjældenhed. Vinen er produceret på en kombination af druerne Merlot, Cabernet Franc og Cabernet sauvignon. Pineau des Charentes produceres ved at tilsætte Cognac (ved høj styrke) til den ikke færdiggærede vinmoste. Herefter lagres vinen 2 - 3 år.
Pineau kan serveres ved forskellig temperatur afhængig af anledning og mad:
Ved 5-8° som en god aperitif, ved 10-12° til Foie Gras, Petit Fours eller Melon/skinke eller ved 5-17° til ost (i særdeleshed blåskimmel oste)
En fantastisk lækker Pineau fra huset Maxime Trijol. En meget blød, frugtrig og velsmagende vin med en lang vedholdende eftersmag. En vin, der er meget anvendelig som aperitif, som en ledsager til desserten eller til næsten enhver slags ost, selv de mest kraftige blåskimmeloste. Vinen er produceret på en kombination af druerne Ugni Blanc, Montils og Colombard. Pineau produceres ved at tilsætte Cognac (ved høj styrke) til den ikke færdiggærede vinmoste. Herefter lagres vinen 2 - 3 år.
Château d'Arche er en sød hvidvin, der rangeres som Second Cru Classé (fransk, ”Second Growth”) i den originale regionen , ligger vingården i Sauternes kommune .
Château Guiraud er blandt de ubetinget største Sauternes og Barsac vine. I gode årgange er Guiraud helt forrygende, bl.a. lå Château d'Yquem i skyggen af denne Guiraud ved Grand Prix Universel i Paris i 1900.
* NYHED * Château Lafon ligger i noget af verdens bedste terroir, når det kommer til terroir i Sauternes. Kun få meter fra berømte (og fremragende) Château d'Yquem og omgivet til alle sider af Château d'Yquems vinmarker. Til gengæld er priserne på Château Lafon ganske anderledes. Lafon ligger helt centralt i regionen og det siges, at familien har ejet jorden "altid", men først i 1867 besluttede sig for at bygge slottet. Efter børskrakket på Wall Street og den efterfølgende, verdensomspændende økonomiske krise, løb slottet ind økonomiske udfordringer og måtte sælge ejendommen, som blev overtaget af familien Dufour, og sådan er det stadig i dag, hvor det er fjerde generation af familien, der driver værket.
Lafon råder over 12 hektarer vinmarker, hvoraf de 98 % er Semillon og de sidste to procent er Sauvignon Blanc plantet på højdedrag af gruset jord med et underlag af kalksten. På slottet høster man op til seks gange manuelt for bedst at sikre, at man bruger de absolut bedste ædelrådsramte druer. Selve produktionen er meget traditionel og sker med brug af vildgær i gæringen og 12 måneders fadlagring på franske egetræsfade, som ofte er genbrugte fade fra berømte Château d'Yquem.
Vingården Château Camperose du Hayot, der dækker et areal på 3 hektar, ligger i Barsac på en ler-kalkstensjord, som favoriserer en druesort på 90 % Sémillon og 10 % Sauvignon.
Gennemsnitsalderen for vinstokkene er 35 år. Høsten er manuel ved successive udvælgelser, 2 til 4 passager pr. parcel og foregår over 4 til 5 uger.
Vinificeringen udføres ved gæring i temperaturkontrollerede rustfrie stålkar og vinen lagres i rustfri stålkar i 1 til 2 år. Château Camperose du Hayot producerer 10.000 flasker om året.
Den perfekte balance mellem appelsin og Cognac. Kombinationen af disse to verdener giver en dejlig udtryksfuld smagsoplevelse. Maxime Trijol, Orange Liquor er en elegant likør, som kan nydes som den er ved en kølig temperatur, direkte på knust is eller som en dejlig ingrediens i long-drinks.
Den søde og aromatiske rødvin "Recioto" stammer fra hjertet af Valpolicella-distriktet fra bakkerne omkring byen Negrar, hvor druerne dyrkes på stejle terrasser med god dræning og optimal soleksponering. Til denne vin indgår Corvina Veronese med 70 %, Corvinone og Rondinella-druerne med hver ca. 15 % af mosten. Resultatet er en kompleks og vinøs sød vin, som har en varieret og intens duft af sødme, modne bær og tobak, mens den i munden er kraftigt krydret med stor krop.
Dessertvinen Campo Reale Recioto della Valpolicella Classico er lavet på druerne, Corvina 70 %, Rondinella 25 % og Croatina 5 %. Reciotto er en Passitovin, dvs. den er lavet på tørrede druer, som Amarone. Ved Reciotto har man standset gæringen mens der endnu er et relativt stort naturligt sukker indhold, deraf sødmen, men en lavere alkoholprocent end i Amarone. Vinen er kraftig, med god frugt og sødme. Velegnet afkølet, til bl.a. chokoladedesserter, risalamanda, eller blot "meditationsvin" (et glas i utide).
* Nyhed, kom og smag. Smager fremragende * Lys og sofistikeret, pink og delikat blød og behagelig aroma af urter med touch af mynte, vilde jordbær, appelsinblomst, bagværk og nødder. Lidt sødere og mildere end mange mere traditionelle vermouth og oplagt som cocktail over lidt is." Der findes mange andre gode sherryhuse, og der er både større og mere sælgende sherryhuse. Men - som konkurrenterne også siger - det er Lustaus kvalitet, alle søger at lave.
Firmaet, der er grundlagt i 1896, blev i 1990 opkøbt af vinfirmaet Luis Caballero SA, der både medbragte en stor pose penge og optimalt beliggende marker for produktion af topsherry.
Husets største investering er uden tvivl købet af Bodega Los Arcos i 2002. Los Arcos består reelt af seks små separate bodegaer, så man kan lagre de enkelte produkttyper, ikke alene hver for sig, men også i rimelige mængder. Det er vigtigt at opbevare de enkelte produkter separat, da det blandt andet er bakterier i luften, der giver hver enkelt sherry sin individuelle stil.
Druerne afstilkes og presses, hvorefter syreindholdet justeres med vinsyre. Mosten udgæres i store ståltanke og opjusteres med druesprit til hedvinsstyrke (15-15,5 %). Vinen lægges på store fade, som ikke fyldes helt, hvorved den hele tiden i er kontakt med luft. Normalt ville vinen blive omdannet til eddikesyre, men under disse specielle forhold dannes en beskyttende hinde af skum, kaldet flor. Efter denne behandling indgår sherryen ofte som en del af et solerasystem: Man tager 1/6 af en 6 år gammel vin og blander op i en 1 år gammel vin. Derefter går der tilsvarende 1/6 af en 5 år gammel vin ind og supplerer det 6 år gamle fad og så fremdeles med en 4-årig, 3-årig og 2-årig. Dette bevirker, at de unge vine hurtigere tager karakter af en gammel vin.
Lustau har de senere år vundet mange priser for sin kvalitet, ikke mindst titlen som "Best Spanish Bodega". Mange af priserne er gået til Lustaus egne vine, men en del er også gået til huset berømte almacenista-sherry'er. Små, individuelle vinavlere sælger deres, ofte meget nuancerige, vin til Lustau.
En tør og meget delikat Fino - Sherryens hvidvin. Farven er flot lysgylden og smagen er forfriskende tør og delikat. Fino sherry, når det er allerbedst. Denne delikate Fino er en god ledsager til mange forskellige fiske- og skaldyrsretter, eksempelvis røget ørred eller laks, østers, kaviar eller friske rejer. Det er samtidig en helt exceptionel god aperitifvin, ledsaget af lidt grønne oliven og salte mandler. Skal serveres afkølet, helst lige fra køleskabet. 5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev: "En fino sherry, der er egnet til at drikke som en hvidvin - tør, mild, men også med krop. Vinen er frisk og fint krydret og breder sig i munden med mange facetter. .
Bodegas Gutiérrez Colosía - Cream er en sød og lækker dessertsherry, der oprindeligt er produceret som Oloroso Sherry, blot tilsat den helt søde Pedro Ximénez. En flot, lækker og delikat Sherry, der skal sættes til søde sager. Farven er flot mahogni med et gyldent skær. Smagen er fed, sød og intens. Eftersmagen har en lækker sødmefuld afslutning, og en fin længde. En dejlig dessertvin, som kan sættes til mange søde retter. Vinen vil også være et godt indslag et en blåskimmelost. Nyd også vinene i utide, måske sammen med lidt tørrede frugter og nødder. Skal serveres afkølet, helst lige fra køleskabet.
Gutiérrez Colosía er en meget intens Amontillado med en koncentreret og fyldig eftersmag. Amontillado er en Fino-type, der har gennemgået yderligere en "forstærkning" og en endnu længere fadlagring. Farven er ravgylden. Vinen har en kraftig og intens bouquet med nødder, mandel, vanilje og en lille røget tone. Vinen er fyldig med en lang nøddeagtig eftersmag. En flot og meget harmonisk Amontillado fra Colosia. En god ledsager til stærke modne oste, og gerne de kraftigste blåskimmeloste. Vinen passer også rigtigt godt til legerede suppe
En mørk og sød sherry med en rosinagtig næse og en dyb koncentration i smagen. Den er sød, fed og sveskeagtig i konsistensen. Vinen produceres på soltørrede PX-druer.
En stor sherryoplevelse, der er velegnet til mange gode søde desserter. 5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev: "Sød dessertvin med en meget kraftig aromatisk duft, der bogstaveligt talt vælter op af glasset. Smagen er blid og sød, men ikke slik sød. En elegant vin, der vil kunne tjene som meditations-vin.
Dutschke - PX Pedro Ximénes - 50 cl. - Australien
De to vigtigste druer, der dyrkes i det sydlige vinområde Jerez, i Spanien er Pedro Ximenez (PX) og Palomino. I begyndelsen af 2000’erne begyndte mange vinfremstillings-virksomheder at stoppe med at producere hedvin, og gik derfor lidt væk fra PX druen, Dette stoppede ikke Wayne Dutschke. Han købte naboens Pedro-druer og omdannede dem til sød hedvin. Efter 12 år i tønder i kælderen er vinen klar.
1 kasse indeholder 6 flasker af 50 cl. - 19% alkohol.
1995 Rivesaltes Vintage - Terrassous 75 cl. - 17,5 % alk.
Dyb gylden med kobberglimt. En næse med stor intensitet af tørrede frugter, banan og abrikos samt let ristede noter. Fuldt og friskt i munden, parfumeret med kandiseret skræl og med en ekstraordinær længde.
Du kan spørge dig selv, om det virkelig er nødvendigt at ledsage en sådan nektar med mad. Måske ville en foie-gras eller lidt kaviar gøre den retfærdighed.
1974 Rivesaltes Vintage - Terrassous 75 cl. - 17,5 %
Dyb gylden med kobberfarvede højdepunkter. Intense og komplekse aromaer af tørrede figner, kaffe, valnød og nuancer af bløde krydderier.
Søde honningnoter og kandiseret appelsin på ganen med et strejf af eg og en langvarig eftersmag.
Fremragende med foie-gras, en række oste, chokoladekage eller som en eftermiddagsdrink sammen med din cigar.
Vingården R.L.Buller & Son blev grundlagt i 1921, da Reginald Langdon Buller købte en vinmark i Rutherglen. Reginald startede en produktion primært med sød portvin, som der på det tidspunkt var en stor efterspørgsel efter på det australske marked. Portvinen blev efterfølgende solgt til det lokale kooperativ, som blandede den med deres andre vine og solgte det under et samlet varemærke. R.L. Buller & Son voksede støt i de efterfølgende år, og efterhånden som flere generationer blev optaget i firmaet, blev der også opkøbt flere og flere vinmarker. Ambitionerne voksede også støt på vingården, og i 1967 ophørte familiens samarbejde med det lokale kooperativ, og man begyndte selv at sælge vinen under husets eget navn. I starten af 1980 faldt den generelle efterspørgsel på hedvin i Australien, og huset begyndte derfor at lægge en del af produktionen om til almindelige bordvine, som i dag sælges side om side med husets hedvine. R.L. Buller & Son har dog ikke problemer med afsætningen af deres hedvine. De hører kort og godt blandt den absolutte verdens elite,- lidt sødere og mere koncentrerede end de europæiske hedvine (ikke for at der ellers skal drages nogen sammenligning) og i en klasse for sig. Hedvinene modtager fra 90-99 point, hvoraf denne Fine Old Muscat har fået hele 96 point. Druerne hentes hovedsageligt på husets egne vinmarker, og den resterende mængde opkøbes af drueavler, som har været tilknyttet huset i generationer. Der anvendes druer af tre forskellige grene af muscat-familien - Brown Muscat, Black Muscat og Muscat Gordo Blanco. Skønt de alle er af muscat-familien, har de hver deres udtryk og ikke mindst grad af sødme.
1 kasse indeholder 6 flasker á 70 cl. 18 % Alkohol
José Maria Fonesca
DSF Moscatel er en hedvin der er lavet på ren Moscatel de Setúbal og behandlet, næsten identisk med de klassiske portvine fra nord Portugal.
For at stoppe vinificeringen er der blevet brugt Armagnac i stedet for Akvadente og resultatet taler for sig selv.
Sanseindtryk: Gylden-gul farve. Duft af honning, limefrugt, kandiseret appelsin. Smag af kandiseret appelsin, abrikos, rosin og pinjekerner. Meget lang eftersmag.
Servering og opbevaring: 16º C sammen med desserter eller 10º C som aperitif. Denne hedvin er drikkeklar og skal ikke dekanteres før servering. Efter åbning kan den holde sig i flere måneder uden at miste sine kvaliteter.
Velegnet til
Når vi snakker Moscate de Setúbal så er deres 20 års blends, modsat blends af portvin med indikation af alder, som i gennemsnit er det angivne antal år; er blends af Moscatel de Setúbal med indikation af alder en blanding af colheita´er, som hver især er det angivne antal år eller ældre.
Vinmageren Domingos Soares Franco har med denne moscatel formået at skabe et helt unikt produkt der med garanti taler til portvinselskeren.
Vinen har en mørk gyldenbrun farve. Dufte af appelsinskal, abrikos, nødder, honning og fennikel. Blød og med smag af frugt og toast. Meget lang eftersmag.
Denne type hedvin er ikke ment at skulle gemmes, men på trods af det kan den i uåbnet tilstand gemmes i mange år, hvis den opbevares køligt og uden direkte sollys. Denne hedvin er drikkeklar og skal ikke dekanteres før servering. Efter åbning kan den holde sig i flere måneder uden at miste sine kvaliteter.
Serveringstemperatur: 10º som aperitif eller 16º C sammen med desserte
Alkohol: 18,4% Vol.
Indhold: 50 cl.
Velegnet til
Moscatel de Setúbal Roxo fra José Maria Fonseca er en smagsoplevelse helt for sig selv.
Vinen er lavet 100% på Moscatel druen og der er dernæst anvendt neutral brandy anvendt til at stoppe gæringsprocessen, ligesom man gør med Portvin.
Den helt store forskel kommer af de 3-4 måneders skind-kontakt med mosten som giver en intens smag. Dernæst lagres vinen i ca 17 år på små fade.
Sanseindtryk: Gyldenbrun farve. Duft af abrikos, tørret frugter, figner og ristet mandel. Smag af ristet mandel, figen, rosin og kaffe-noter. Meget lang eftersmag.
Servering: 16º C sammen med desserter eller 10º C som aperitif.
Opbevaring: Denne hedvin er drikkeklar og skal ikke dekanteres før servering. Efter åbning kan den holde sig i flere måneder uden at miste sine kvaliteter.
Velegnet til
Terrassous - 6 års Rivesaltes Ambré 17,5 % Alk - 75 cl.
Dens gyldne farve indkapsler perfekt de søde honningnoter i denne Rivesaltes med dens aromaer af gule blomster, meget modne figner og dejligt friske afslutning.
Nyd den som en aperitif sammen med blå oste såsom Roquefort, asiatisk køkken, chokoladekage eller som en eftermiddagsdrink.
1992 Rivesaltes Vintage - Terrassous 75 cl. - 17,5 %
Dyb gylden med kobberglimt. En næse med stor intensitet af tørrede frugter, banan og abrikos samt let ristede noter. Fuldt og friskt i munden, parfumeret med kandiseret skræl og med en ekstraordinær længde. Du kan spørge dig selv, om det virkelig er nødvendigt at ledsage en sådan nektar med mad. Måske ville en foie-gras eller lidt kaviar gøre den retfærdighed.