Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Spansk rødvin er kendt og elsket over hele verden, og har en lang historie bag sig. Spanien har igennem historien været underlagt forskellige herskere, hvor af mange af disse har påvirket produktionen af rødvin i Spanien. Såvel fønikerne, romerne, de muslimske maurer fra Nordafrika og diverse munkeordner har blandt andet efterladt fodaftryk på den spanske rødvinsproduktion.  

Med en status som en af sværvægterne inden for vinverdenen har Spanien virkelig meget at byde på. Det skyldes i høj grad både den historiske udvikling samt de geografiske og klimatiske forhold. Et kig på et atlas vil afsløre, hvor store forskelle der kan være geografisk og klimatisk mellem de respektive vinregioner i Spanien. Netop de store geografiske og klimatiske forskelle (lige fra det meget varme og tørre Andalusien i det sydlige Spanien til det vådere og køligere Galicien ud til Atlanterhavet) sætter således afgørende fingeraftryk på denne verdenskendte vinnation.   

Klassifikationsmæssigt indikeres det ofte på etiketterne, hvor længe den spanske rødvin har lagret. De måske tre mest centrale begreber i forhold til klassificering af spanske vine er Crianza, Reserva og Gran Reserva (hvor den sidstnævnte må betragtes som den bedste og kun produceres i gode årgange).  

De primære druesorter til fremstilling af spanske rødvine er Tempranillo og Garnacha (eller Grenache, som de kalder den i Frankrig). 

Sorter resultater:

* NYHED - SMAGER FREMRAGENDE * R&G Priorat Clos d'en Ferran 2017 er udvalgt af de anerkendte Winemakers Rolland & Galarreta, og er en god eksponent for netop Priorat. Clos d'en Ferran er en vinmark som ligger i Porrera. Vine fra netop dette område er noget mere syredrevet end vine fra Gratallops.

Rollands Bordeaux-erfaring smages klart i form af de franske barriques, som vinen har lagret 15 måneder på. Farven er Intens, meget mørk med et rubinrødt skær. I duften og smagen har vinen forførende noter af kanel, krydderier, lavendel og sort kirsebær samt en blød struktur. Smagsoplevelsen er pænt afbalanceret men også frisk og syrlig i sin stil, med elegance og kompleksitet. Det er en udpræget madvin og går godt til gryderetter, rødt kød og saltede oste. R&G Priorat Clos d'en Ferran 2017 er lavet i et oplag på kun 8240 flasker og kommer nummereret, så det er først til mølle. 

Druesammensætningen er 62 % Carignan & 38 % Garnacha

399,00 DKK

* NYHED - SMAGER FREMRAGENDE * Spanien er knapt så kendt for at lave vin på Syrah, men der findes dog eksempler, og en af de bedste eksempler er fra Toledo i La Mancha regionen, 200 kilometer syd for Madrid. Her finder vi producenten Finca Rosalejo Estate som sammen med Rolland & Galarreta har kreeret dette unikum af en vin.

Eldoze er en 12 hektar stor vinmark hvoraf ni af dem er beplantet med Syrah druen. Deres 2014 årgang er helt exceptionel og sammenlignes af mange med de største Syrah vine fra Nordrhône i Frankrig. Denne enkeltmarksvin er perfekt balanceret, syrlig, god tanninstruktur, flot frugtighed og en balanceret alkohol. En eminent rødvin som kan kæmpe med de store vine fra Nordrhône.

R&G Eldoze Syrah 2014 er lavet i et oplag på 16.500 flasker og kommer nummereret. Lagret 15 måneder i fransk egetræsfade og minimum 12 måneder på flaske. 

399,00 DKK

* Skarp pris * Flor de Pingus er en kæmpe stor vin, som med årene virkelig kan blive en stor oplevelse hvis tålmodigheden er der. Stærkt eftertragtet vin som smager fantastisk. Den kan med stor gevinst gemmes i mange år. Mængderne til det danske marked er begrænset.

Det er nok gået de færreste vininteresserede næse forbi, at Danmark har en absolut verdensstjerne i Peter Sisseck, naturligvis primært på grund af hans vin "Pingus". Flor de Pingus er en kæmpe stor vin, som med årene virkelig kan blive en stor oplevelse hvis tålmodigheden er der.

995,00 DKK

Stærkt eftertragtet vin som smager fantastisk. Den kan med stor gevinst gemmes i mange år. Mængderne til det danske marked er begrænset.

Her er så vinen fra Danske Peter Sisseck opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet - det seneste resultat af Peter Sisseck's dybe engagement i Ribera del Duero. PSI er mørk i glasset - naturligvis - og så byder den sig til med en herlig og umiddelbar duft, hvor de modne røde frugter finder sammen med friske violer og en antydning af brombær likør. Vinen er intens og velsmagende i munden, med en pulserende friskhed, som giver vinen kant og kalder smilet frem.

299,00 DKK

Protos Reserva Ribera del Duero  er en sand juvel af en vin med 18 måneders lagring på eg efterfulgt af minimum 24 måneders lagring i flasken. Det giver en uforglemmelig silkeblød smagsoplevelse, der bliver hængende i det uendelige. En fryd for øjet, næsen og ganen. Druesorten er Tempranillo. Anbefales til kraftige og krydrede kødretter samt modne oste. * Guldmedalje ved "Challenge IWSC London". * Guldmedalje ved "Concours Mondialle Bruxelles 2011" *

229,00 DKK

Protos Crianza Ribera del Duero er en vin der er værd at vente på, 14 måneders lagring på amerikansk og fransk eg efterfulgt af 12 måneders lagring i flasken giver en sjælden smagsoplevelse med et væld af indtryk. Det mest uforglemmelige er dog en eftersmag, der aldrig syntes at ville ende. Druesorten er Tempranillo. Anbefales til både grillet og kolde kødretter samt vildt. * Guldmedalje ved "Concours mondialle Bruxelles 2011" * Sølvmedalje ved "Decanter World Wine Awards 2011" *

149,00 DKK

Protos Roble Ribera del Duero har 6 måneders lagring på amerikansk eg efterfulgt af 6 måneders lagring i flasken giver en fyldig vin med bouquet af røde bær og strejf af lidt vanilje. Blød og rund vin med en lang elegant eftersmag og fylde med frugtrige lidt tørre detaljer. Anbefales til lammekød, kalvekød, grillet bøffer men kan også nydes til federe oste, og mere krydret mad.

110,00 DKK

BODEGAS PINEA 17 Ribera del Duero Crianza 2020  * Stjerneregn af flotte anmeldelser * En gigantisk rødvin med masser af intense smagsindtryk.

Denne outstanding Ribera 17 By Pinea er virkelig potent og smagfuld med en kraftig karakter. Vinen fremstår mørk i glasset med en dyb og nærmest uigennemsigtig kirsebærrød farve med blommemørk bund. Næsen pirres straks af en flot bouquet af røde bær, såsom jordbær og mørke frugter (brombær, blåbær og mørke blommer). Vinen er cremet, lækker og blød. Som modstykke til de frugtige noter står et hint af elegante noter fra egefade samt strejf af krydderi, vanilje, chokolade og ristede noter.

Vinen er en moderne klassiker fra den verdenskendte producent, Isaac Fernandez, som er oplært hos Vega Sicilia. Pinea - dette anerkendte vinhus er beliggende på den tørre højslette i regionen Ribera De Duero, hvorfra nogle af de absolut fineste vine i verden produceres.

Pinea 17 anbefales til oksekød, lam eller både faste og bløde oste. Det er en fremragende rødvin, som du bør unde dig selv at smage.

Serveringstemperatur ved 15-16 grader

399,00 DKK

De fleste kender allerede salgstalen på AN/2 fra Mallorca. En darling hos mange danskere og vi forstår det godt. En vin med stor fylde og intensitet, men alligevel så fløjlsblød. Vinen er lavet på en håndfuld lokale druer fra Mallorca. Dog er vinen af tårnhøjt internationalt niveau, og har ved flere smagninger vist sig frem blandt de store vine fra Italien og Frankrig. Vinen passer både til sofaen, mens pejsen brænder, når grillen tændes og vennerne kigger forbi, og ikke mindst fredag eller lørdag aften til den røde bøf og den kraftige sauce. 

169,00 DKK

* NYHED - SMAGER FREMRAGENDE *

I denne flotte Merlot får du både intensitet og en blødhed, som det er svært ikke at blive begejstret for. Men Jaime Llabrés og resten af familien, har også lagt en hel del kærlighed i vinen.

I duften løfter sløret for mørke modne kirsebær, cassis, violer, orangeskal, sorte oliven og læder. Den fyldige smag kommer med masser af mørk og rød frugt holdt i en imponerende flot balance. En stor klassisk Merlot med flot lagringspotentiale.

Til prisen ubetinget den bedste rene Merlot, vi har smagt. Her får du både intensitet og en blødhed, som det er svært ikke at blive begejstret for. Men Jaime Llabrés i spidsen, og resten af familien har også lagt en hel del kærlighed i vinen.

Der høstes i hånden og klaserne sorteres manuelt først i marken og senere igen på vingården. Juicen fermenteres på rustfri stål og modner efterfølgende 12 måneder på henholdsvis franske, amerikanske og ungarske egefade. Til sidst får vinen lov til at få ro ved 6 måneder på flaske før frigivelsen.

Nyd denne Merlot til lettere kødretter, spansk tapas, grillet gris, grillet okse, pastaretter med ost, sammenkogte retter samt spanske oste.

169,00 DKK

* NYHED - SMAGER FREMRAGENDE * Super lækker og fyldig Cabernet Sauvignon fra stokke med rødderne solidt plantet i Mallorcas bedste jord.

Jaime Llabrés og familie har lavet den siden 2006, og kvaliteten er stiger støt år for år.                      

Næsen melder især om røde bær, rød peber, oliven, kakao og mokka. Den kraftige smag gentager duftens noter på fornem vis og kommer samtidig med en rar friskhed.

Vinen er fyldig og velstruktureret, med kraftige, men velintegrerede tanniner, der giver vinen en dejlig tekstur. De modne frugtnoter, især solbær og kirsebær, fortsætter her, sammen med en underliggende mineralitet, der afspejler Mallorcas unikke terroir. Egefadets indflydelse gør sig også gældende med subtile vanilje- og røgnoter, der giver en lang, vedvarende finish.

Son Prim Cabernet Sauvignon er en vin, der både kan nydes ung for dens friske frugtkarakter eller gemmes i nogle år, hvor den vil udvikle yderligere kompleksitet. Den er en ideel ledsager til rødt kød, kraftige gryderetter eller modne oste, men kan også nydes alene som en meditation over, hvad Mallorca kan tilbyde i vinverdenen.

Du kan sagtens nyde den nu, men regn med at den har i hvert fald 5 til 6 år tilbage på toppen. Præcis som med de andre røde vine fermenteres der på rustfri stål og modnes 12 måneder på egefade, her udelukkende amerikanske fade. Så det er en ganske intens men stadig elegant vin, du her får i glasset.

 

169,00 DKK

* 94 Point WINE ENTHUSIAST * Valserrano Finca Monteviejo er en fremragende vin fremstillet af druer fra vinstokke af Tempranillo 95 %, Graciano og Garnacha som er mere end 60 år gamle. Farven er dyb kirsebærrød med blålige glimt af ungdommelighed på kanten af glasset . Intens aroma af cedertræ med nuancer og antydninger af tørv, tranebær, kirsebær og kakao samt noter af ristet træ/røgelse. Vinen er frisk og ungdommelig i munden, med velintegrerede tanniner og en afbalanceret syrlighed. Den har en lang, velsmagende finish med en vis strejf af frugt og mineraler.

329,00 DKK

Valserrano Reserva produceres i overvejende grad på Tempranillo med et lille tilskud af Graciano på ca. 10 %. Druerne høstes på familiens ældste og bedste vinmarker i Villabuena. Vinen lagres i minimum 24 måneder på en kombination af amerikanske og franske egefade, og yderligere 12 måneder på flaske inden den forlader kælderen.

199,00 DKK

Valserrano Crianza er en dejlig klassisk Rioja med saft og kraft og god lang fadlagring. Vinen er produceres på 90 % Tempranillo og 10 % Mazuelo druer, der gennemgår kold maceration og gæres ved kontrolleret temperatur for at bevare så mange frugtaromaer som muligt, og for at tilføre en flot dybrød farve. Vinen lagres efterfølgende i 18 måneder på en kombination af amerikanske og franske egetræsfade. Det er en flot og velsmagende rødvin med saft og kraft. Den er yderst velegnet til kraftige kødretter, lam og oste.

129,00 DKK

* NYHED * Suveræn spansk kvalitet fra topproducenten Bodegas Palacio i Rioja. Det er virkelig en velskabt vin med en flot aroma af Tempranillo druen, dejlige mørke modne kirsebær, grønne urter, skovbund og varme, og en mørk fed frisk frugt. Castillo Rioja er lavet på 100 % Tempranillo druer, der er udsat for en temperaturstyret fermentering med lang maceration. Vinen er fadlagret i 12 måneder i amerikanske egetræsfade og efterfølgende mindst 12 måneder i flasken.

Vinen har en flot kirsebærrød farve og er fuld af typiske frugtaromaer for den ædle Tempranillo drue, især modne kirsebær og jordbær med hints af lakrids. Fadlagringen har tilføjet hints af lette bløde vanilje aromaer, der giver den en unik og meget personlig profil. I munden opleves vinen fuld af smag, med en god fyldig krop, der efterlader en lidt sød finish i ganen. Vinens naturlige syre tilføjer friskhed og vitalitet.

Castillo Rioja er ideel til eksempelvis forskellige tapas, skinke, fjerkræ, grillet kød, lammekoteletter, vildt og gryderetter samt lette faste oste som Mancheco. Serveringstemperatur gerne ved 15-16 grader

Bodegas Palacio er beliggende ved foden af Laguardia, mellem Sierra de Cantabria og Ebro, og her har de igennem mere end 120 år produceret aldrende højkvalitetsvine. Castillo Rioja mærket er blevet registreret i 1916 og blev navngivet til ære for den middelalderlige befæstning af Laguardia, hovedstaden i Rioja Alavesa.

En kasse indeholder 6 flasker 14 % Alkohol.

85,00 DKK
An/2's fantastiske lillebror er ultracharmerende i den skønne årgang 2019. Druerne til denne charmerende vin stammer fra vinmarker fra primært den sydøstlige del af Mallorca, hvor havets kølige brise giver ideelle betingelser for udvikling af balancerede og smagsfulde druer. Druesammensætningen ligger tæt op ad storebroren fra Anima Negra (Callet og Manto Negro), og det er derfor ikke overraskende, at vinen besidder de samme forførende og læskende kvaliteter. Dog er der her anvendt mere Cabernet Sauvignon, så farven bliver en smule dybere. Farven er dybt purpur med mørk kerne. I næsen viser vinen noter af søde kirsebær, blommer, violer, varme krydderurter og løvskov i et let og lifligt udtryk, som inviterer til at tage en slurk. Smagen er fyldt med skønne røde skovbær, små vilde jordbær, chokolade, allehånde og et mildt strejf af vanilje. Vinen er saftig og krydret, men på en elegant måde, for intensitet i vin behøver ikke betyde tyngde. Det beviser MUAC! på fornemmeste vis Navnet 'MUAC!' kommer af det lydord, man bruger på spansk om et smækkys. Et navn, der på mange måder indkapsler det, som vinen ønsker at kommunikere. En nærmest euforisk stemning af glæde, hvor man overvældes af indre lyksalighed, og planter et smækkys på sin nærmeste. Manden bag etiketten og titlen forklarer selv, at når indholdet er seriøst, må etiketten godt være lidt mere løssluppen.
149,00 DKK

Lan Reserva er hovedsageligt produceret af Tempranillo druer samt lidt Graciano og Mazuelo, der er dyrket i Rioja området i Spanien. Vinen har været lagret 18 måneder på amerikanske og franske egetræsfade og derefter 21 måneder på flasken før frigivelsen. Det er en flot rødvin med en intens granatrød farve og en frugtig og elegant duft af brombær, blommer og kirsebær samt noter af vanilje, lakrids og krydderier. Den er fyldig, saftig og har en fløjlsblød smag samt en blid og behagelig eftersmag. Den passer perfekt til mørkt kød, oste og kraftige krydrede retter

159,00 DKK
* BEGRÆNSET ANTAL * Hvis du også har forelsket dig i den charmerende rødvin AN2, så har du her muligheden for at blive overrumplet af den imponerende storebror An Negra. Den er baseret på Callet druen, som udelukkende vokser på Mallorca. Stokkene er gamle, og vokser i en næringsfattig jord, med et højt indhold af jern og kalksten. Når stokkene skal kæmpe for at få næring, bruger de alt deres energi på at udvikle så saftspændte druer som overhovedet muligt. Druerne plukkes ved håndkræft i marken, og gennemgår en grundig og omhyggelig sortering, inden de får lov at blive forvandlet til vin. Herefter transporteres vinen til store, 5000-liters cementtanke, hvor den gennemgår gæringen på den naturlige gærkultur, som findes på druerne. Når vinen er gæret færdig, lagres den på nye, franske egetræsfade i 18 måneder, inden den flaskes. Vinen udtrykker sig mørk, dyb og intens i glasset og følger op med smag af modne blommer, sorte kirsebær, brombær og et strejf af vanilje fra fadlagringen. Det er intens og kraftig vin, som takket være en omhyggelig vinificering med sans for detaljerne, bevarer finesse og elegance i sit udtryk.
595,00 DKK

ALTAYA Garnacha Agustin Cubero Calatayud 2022 ALTAYA Garnacha har en flot mørk rubinrød farve i glasset. Bouqueten er fint duftende og frisk med noter af mørke kirsebær, sort te og et antydning af lidt grønne urter. En forførende og velsmagende vin, som er lige til og nyde. Den er afbalanceret og med en fin let syrlighed.

ALTAYA skal nydes med lidt køling ved 14-15 grader, så fremtræder vines lækre, smagfulde frugt i dybden. ALTAYA  er meget velegnet til spansk Tapas, kyllingeretter som spansk kyllingegryde, vildt, svinekød, grillede bøffer, danske farsretter, fuglevildt, krydret mad eller blot et glas i utide.

Garnacha er det spanske navn for Rhône druen Grenache. Den elsker varme og sol, og det stærke, ultraviolette lys i højderne fremmer dannelsen af tætte, mørke farvetoner i drueskallen. Resultatet er en høj alkoholstyrke på 14,5 %. Vinen tilbyder, trods den høje alkohol, en rigtig fin balance.

5 x      i VinAvisen - Bekrivelse: En rødvin med en kompleks aromatisk bærduft med noter af modne jordbær og et lille strejf af lakrids. Smagen er elegant, let krydret, fuld af koncentreret bærmost, og med en lang eftersmag med fin balance mellem sødme og syre.

I det nordøstlige del af Spanien sydvest for Zaragoza, i provinsen Aragón ligger vinregionen Calatayud. Denne region udgøres af en prægtig dal, der er omgivet af to mægtige bjergkæder. Mellem disse findes flere vandløb, der munder ud i de større floder Jiloca og Jalón. Udsigten er utrolig smuk med flotte kig ud over vandløb og høje bjerge.

I Calatayud er det den røde Garnacha drue der er den mest brugte drue.

 

 

69,95 DKK

* 91 Point - Wine Enthusiast *

Venta del Puerto No. 18 Selection Especial er lavet på druerne Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Merlot og Syrah, og den har en mellem-dyb, klar rød farve med en mørk kerne. Aromaen er meget kompleks, kraftig og fint udviklet med frugtagtige noter af sorte kirsebær, blommer samt modne toner af honning, grønne blade og en smule læder. Duften er af høj kvalitet, pænt integreret og med let røget ege-karakter.

Smagen er rig med en fløjlsblød tannin og i perfekt balance. Vinen er meget aromatisk, kompleks og pænt udviklet, moden frugt og en lang eftersmag, med elegante antydninger af ristet eg. 
Den er modnet i 18 måneder på nye, franske og amerikanske træfade. Vinen passer perfekt til lidt mere elegante retter med lam, oksekød, vildt, grillet kød, smagfulde tapas samt kraftige oste. Det er helt i top, hvis kødets karakter fremgår tydeligt, sådan at vinen kan fungerer som eksklusivt krydderi.

 

199,00 DKK
Venta del Puerto No. 12 Selection Especial  * Topvin der har fået guldmedalje og flotte anmeldelser * Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Merlot og Syrah druer. Den har en mellem-dyb, klar rød farve med en mørk kerne. Aromaen er meget kompleks, kraftig og fint udviklet med frugtagti ...mere
125,00 DKK

Venta del Puerto No. 12 Selection Especial er lavet på Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Merlot og Syrah druer. Aromaen er meget kompleks, kraftig og fint udviklet med frugtagtige noter af sorte kirsebær, blommer samt modne toner af honning, grønne blade og en smule læder. Smagen er rig med en fløjlsblød tannin og i perfekt balance. Vinen er meget aromatisk, kompleks og pænt udviklet, moden frugt og en lang eftersmag, med elegante antydninger af ristet eg. Anbefales til lam, and og flæskesteg, oksekød, vildt, grillet kød, smagfulde tapas samt kraftige oste.

269,00 DKK

* En "bombe" af en spansk rødvin * Koncentreret, varm og kraftfuld. El Titan Del Bendito Dominio Del Bendito er smag for fulde drøn. Aromaen er tætpakket med sorte kirsebær, brombær, kakao, kanel og vanilje. Smagen er stor, tør og intens og vedvarende. Der er gode, varme tanniner, og en god lang eftersmag med en fin bitternote. Der er masser af smag i denne store spanske vin med en flot struktur. Flotte anmeldelser hos Guia Penin, Robert Parker og Vivir el vino.

449,00 DKK

* GULDMEDALJE VIN * Agustin Cubero Stylo 4 Unico Garnacha er en rigtig flot rødvin med en flot mørk violet farve i glasset og en forførende duft af sorte bær, chokolade og diskrete fadtoner. Smagen byder på masser af saftig frugt med en lokkende frugtsødme med toner af krydderier og mørk chokolade. Vinen har en imponerende fylde med en herlig lang eftersmag og fløjlsbløde tanniner.

69,95 DKK

Spansk klasse vin. Agustin Cubero Stylo 8 Unico Garnacha er en outstanding flot rødvin med noter af brombær, kirsebær og anis i duften. Mørke solbær, brombær, lidt dadler, en fed kraftig smag,  masser af cremet frugt og fylde. Et super godt glas vin.

99,00 DKK

Produceret af 100% Tinta di Toro, som kommer fra vinstokke der er op til 40 år gamle. Høstudbyttet holdes nede på maksimalt 4/4,5 ton per hektar. Vinen fadlagres min. 6 måneder i et blend af franske og amerikanske fade. Der er tætte aromaer af mørke bær og krydderier. I smagen finder man røde frugter og brombær, samt noter af lakrids, kaffe og peber. Vinen er velstruktureret og rund, med bløde tanniner og en lang og velsmagende eftersmag. Bør serveres ved 17-19° grader til retter med grillet kød, stegeretter og svinemørbrad. Vinen er udelukkende produceret på tinta de Toro, der er det lokale navn for Tempranillo.  

149,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler